Så bevæger vi os jo videre i sagen, og det er altid godt.
Jeg kan sige, at de aktuelle sager, som nu er set i den finansielle sektor, alle sammen er udsprunget af, at bl.a.
etik allerede er et parameter, som den finansielle sektor bliver målt på.
Det viser jo også, at hvis der er grund til at tro, at nogle banker bevæger sig på kanen af lovgivningen, kan det have konsekvenser for deres renommé.
Det er der sådan set ikke noget mærkeligt i.
Men det er klart, at med den store opmærksomhed, der er på vores finansielle system, er det jo konsekvensen, og det synes jeg kun er godt.
Jeg synes, det er meget, meget fint, at der er en offentlig diskussion om det her, også sådan, at de finansielle institutter må stå til ansvar for de handlinger, de har lavet.
Derudover vil jeg så også understrege, at det ikke kun er et spørgsmål om, at renommeet kan lide skade.
Både som jeg har oplyst tidligere, og som jeg oplyser nu, har skatteministeren og jeg fokus på at afdække, om lovgivningen i forhold til en række af de sager, der nu verserer i offentligheden – det drejer sig om alle spørgsmål relateret til Panama Papers – er overholdt.
I den forbindelse kan jeg også sige, at jeg noterer mig, at Finanstilsynet har iværksat en undersøgelse, hvor bankerne nu kommer til at indlevere en lang række oplysninger, bl.a.
om deres samarbejdspartnere.
Det er jo sådan noget, som vi får rig lejlighed til at diskutere både i morgen i det samråd, der er indkaldt til, men også når den undersøgelse er færdig.
Og det er min forventning, at den undersøgelse vil være færdig inden sommerferien.
Så jeg synes sådan set, at det er meget positivt, at etik fylder meget i den offentlige diskussion.
Jeg tror, man kan sige, at det er kommet for at blive.
Det betyder jo også, at den finansielle verden må forholde sig til det, og dermed må også Nordea forholde sig til det.