Spm. nr. S 1019

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Karsten Hønge (SF) :

Hvad er ministerens holdning til, at man på en offentligt finansieret arbejdsplads som BIOS går så meget på kompromis med arbejdsmiljøet og udsætter medarbejdere i beredskabet for 17 dobbeltvagter på en måned – herunder dobbeltvagter 4 dage i træk – med fare for stress og overbelastning?

Skriftlig begrundelse

Der har længe været rygter om for meget overarbejde blandt Bios’ ansatte i Region Syddanmark – rygter, der nu er blevet bekræftet den 17. april 2016 i Fyens Stiftstidende. Her berettes om rederen Casper Behrendt i Bios, der i oktober måned havde 17 døgnvagter forskellige steder på Fyn og i Sønderjylland. Spørgeren mener, at så store mængder overarbejde er betænkeligt i forhold til det generelle arbejdsmiljø og de ansattes helbred, men også i forhold til, om borgerne kan have tillid til beredskabet. Derfor vil spørgeren gerne have ministerens politiske vurdering af situationen og have oplyst, hvad denne synes, at Region Syddanmark og Arbejdstilsynet skal gøre for at etablere et ordentligt arbejdsmiljø og sikre, at Bios ikke manipulerer med vagtplanerne.

Spm. nr. S 1019

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Karsten Hønge (SF) :

Hvad er ministerens holdning til, at man på en offentligt finansieret arbejdsplads som BIOS går så meget på kompromis med arbejdsmiljøet og udsætter medarbejdere i beredskabet for 17 dobbeltvagter på en måned – herunder dobbeltvagter 4 dage i træk – med fare for stress og overbelastning?

Skriftlig begrundelse

Der har længe været rygter om for meget overarbejde blandt Bios’ ansatte i Region Syddanmark – rygter, der nu er blevet bekræftet den 17. april 2016 i Fyens Stiftstidende. Her berettes om rederen Casper Behrendt i Bios, der i oktober måned havde 17 døgnvagter forskellige steder på Fyn og i Sønderjylland. Spørgeren mener, at så store mængder overarbejde er betænkeligt i forhold til det generelle arbejdsmiljø og de ansattes helbred, men også i forhold til, om borgerne kan have tillid til beredskabet. Derfor vil spørgeren gerne have ministerens politiske vurdering af situationen og have oplyst, hvad denne synes, at Region Syddanmark og Arbejdstilsynet skal gøre for at etablere et ordentligt arbejdsmiljø og sikre, at Bios ikke manipulerer med vagtplanerne.

Først er det spørgsmål nr. S 1019, som kan læses op nu. Værsgo.

Hvad er ministerens holdning til, at man på en offentligt finansieret arbejdsplads som BIOS går så meget på kompromis med arbejdsmiljøet, at man udsætter medarbejderne i beredskabet for 17 dobbeltvagter på en måned – herunder dobbeltvagter 4 dage i træk – med fare for stress og overbelastning?

Ministeren.

Tak. Og tak for spørgsmålet. Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at sikre, at arbejdsmiljøet er i orden. Arbejdsgiveren skal med andre ord sikre, at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så det kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Det er en konkret vurdering, om arbejdsgiveren lever op til dette ansvar, og jeg kan ikke på baggrund af medieomtale vurdere eller kommentere, om det er tilfældet i den konkrete sag.

Jeg kan imidlertid oplyse om de generelle regler på området. Efter hviletidsreglerne skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte får 11 timers sammenhængende hvile inden for en periode på 24 timer. Herudover skal arbejdsgiveren sikre, at den ansatte inden for en periode på 7 døgn får et ugentligt fridøgn.

Men hvis der er behov for tilbagevendende fravigelser af hviletidsreglerne, kan arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer indgå aftale om en sådan fravigelse, som i en række tilfælde skal godkendes af Arbejdstilsynet.

Der er på den pågældende virksomhed indgået en sådan aftale mellem parterne, som Arbejdstilsynet har godkendt i juni 2015. Aftalen ligner de aftaler, Arbejdstilsynet godkender på tilsvarende virksomheder i sammenlignelige brancher. Ved godkendelse af sådanne aftaler vurderer Arbejdstilsynet, om de fravigelser af reglerne, som parterne ønsker at indgå aftale om, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige. En sådan aftale kan bl.a. give mulighed for, at arbejdet tilrettelægges således, at der kan arbejdes i 24-timersvagt. Der er dog i disse aftaler en grænse for den maksimale effektive arbejdstid på 13 timer i løbet af en døgnvagt, og der skal samtidig være indrettet fælles hvilefaciliteter på arbejdspladsen. Herudover skal der være en bestemmelse om, at en døgnvagt skal efterfølges af en hvileperiode på mindst 22 timer.

Derfor vil jeg gerne slutte med at sige: Der ligger en klar aftale mellem parterne, og det er entydigt parternes ansvar at håndhæve aftalen. Og eventuelle uenigheder om aftalens håndtering skal foregå i det fagretlige system. Det er en af grundstenene i den danske model, og jeg har en klar forventning om, at parterne selv løfter dette ansvar.

Så er det spørgeren, værsgo.

Jeg er helt opmærksom på, at man har lavet sådan en aftale, og det er jo en god idé, at man er fleksibel, også fra lønmodtagernes side, så vi kan få sådan nogle særlige jobs til at fungere i særlige brancher, som ambulancedriften jo er. Samtidig må vi også sige, at stress vel næsten er gået hen og er blevet sådan en folkesygdom. Det er virkelig noget, der griber om sig, og det er noget, vi på andre områder jo laver handleplaner for, og som man prøver at få arbejdsgiverne til at tage alvorligt.

Her har vi altså også at gøre med en branche, som på den ene side selvfølgelig forholder sig fleksibelt, men jobbet som ambulanceredder stiller jo nogle store krav til de ansatte. En redder skal være vågen og skal kunne reagere hurtigt i meget belastende situationer med voldsomme kriser ved store trafikulykker osv.

Her synes jeg at ministeren skal træde lidt i karakter, for samtidig med at vi oplever stress udvikle sig på en række arbejdspladser i Danmark, har vi her at gøre med en arbejdsplads, som er offentligt finansieret, og som har vundet en kontrakt til flere milliarder. Det er da fuldstændig ved siden af, at man udsætter medarbejderne for noget, der går langt ud over den aftale, som er lavet, og som selvfølgelig er helt orden.

Her der ikke tale om, at man laver nogle døgnvagter, men at man laver overtrædelser, systematiske overtrædelser, sådan at vi altså har en arbejdsplads, der er offentligt finansieret, men som samtidig med sikkerhed vil producere fremtidige patienter til det sundhedsvæsen, som ambulancedriften er en del af. Hvad signal er det lige, det sender til resten af arbejdsmarkedet?

Ministeren.

I en virksomhed som denne, hvor der på et lovbestemt grundlag er lavet en aftale med fravigelse af hviletidsbestemmelserne, er det dem, der har med det at gøre, der har ansvaret for at forvalte den aftale og påtale, hvis der er problemer med aftalen. Og den påtale skal foregå i det fagretlige system. Sådan er det, og jeg kan ikke gå ind og kommentere enkeltforhold her.

Jeg vil godt i forhold til udfordringen om at træde i karakter sige, at uanset aftaler, altså uanset hvordan en arbejdsplads i øvrigt er bygget op, så ændrer det jo ikke på, at hvis der er klager til tilsynet over ting, som tilsynet finder grundlag for at tage alvorligt, så går tilsynet ind og vurderer risici omkring konkrete belastninger.

Værsgo til spørgeren.

Den sag, vi har med at gøre her, er jo grotesk. For det kan dokumenteres, at man har haft 17 dobbeltvagter på en måned, herunder 4 døgnvagter i træk, og ikke bare igennem medierne, men gennem lønsedlerne.

Vi har samtidig at gøre med en branche, der stiller store krav til de ansatte. Og på sin egen forunderlige måde er det jo netop ambulancedriften, der er en del af sundhedsvæsenet, og som hermed med garanti vil slide de ansatte mere ned. Det kan simpelt hen ikke nytte noget, at direktøren for firmaet siger til rederne: Tag selv et ansvar. Hvem er det, der har ansvaret for, at man her åbenlyst slider hårdt på de ansatte?

Ministeren.

Altså, vi taler om, at vi her har nogle endog meget store og stærke parter på arbejdsmarkedet, som har indgået aftaler om forvaltningen af hviletidsbestemmelserne, som den pågældende virksomhed er bundet af.

Det vil sige, at der er stærke, selvstændige og uafhængige parter, som kan tage ansvar for situationen, og som via aftalen har påtaget sig et ansvar for situationen. Hvis der så er noget, de er utilfredse med, så er der altså klageadgange eller klagebestemmelser, og så må de jo tage det op i det system, de selv har opbygget.

Spørgeren.

Her kunne der være en hjælp, tror jeg, for private arbejdsgivere. For de kunne hurtigt gå hen og få dårlige vaner, hvis de ser det offentlige gå foran ved at købe ydelser fra et firma for milliarder af kroner, som så åbenlyst, klokkerent og systematisk bryder de aftaler, som man har lavet.

Så er der det med at opdage det, for der er det jo lavet så smart, at man har sørget for at lave de her døgnvagter på forskellige stationer, sådan at kollegaerne ikke opdager det. Det er den konkrete reder, der er stået frem og har dokumenteret det gennem sine lønsedler.

Hvad er det for et signal at sende, ikke bare til offentlige arbejdspladser, men vel til hele arbejdsmarkedet?

Ministeren.

Jeg har ikke grundlag for at bedømme og vil ikke bedømme konkrete forhold i en virksomhed på baggrund af offentlig omtale eller anden form for omtale. Der ligger en partsaftale imellem en stor arbejdsgiverorganisation og et stort fagforbund. Der er medarbejdere og tillidsrepræsentanter, der kan klage i det etablerede klagesystem, hvis de finder, at der foregår noget forkert på området.

Spørgeren bliver stående, for der er et nyt spørgsmål til beskæftigelsesministeren af hr. Karsten Hønge.

(Talen er under udarbejdelse)