Spm. nr. S 972

15) Til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold af:

Tina Nedergaard (V) :

Vil ministeren redegøre for regeringens længe ventede børneudspil, herunder kommentere på holdningen i forhold til centralt fastsatte minimumsnormeringer i landets daginstitutioner?

Værsgo for begrundelse.

Tak, og tak til ministeren, fordi han så beredvilligt stiller op til at besvare kaskaderne af spørgsmål fra Venstrefolk, som det blev nævnt tidligere. Det er vi selvfølgelig meget tilfredse med.

Jeg skal læse spørgsmålet op, og det lyder: Vil ministeren redegøre for regeringens længe ventede børneudspil, herunder kommentere på holdningen i forhold til centralt fastsatte minimumsnormeringer i landets daginstitutioner?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og også tusind tak for interessen for hele det her område. Indledningsvis vil jeg lige slå fast, at vi grundlæggende har et, synes jeg, meget, meget velfungerende dagtilbudssystem i dag, men som godt kan og skal blive bedre, for der er nogle steder, hvor vi ikke er lykkedes godt nok. Bl.a. er vi ikke gode nok til at bryde den negative sociale arv, og for mange børn starter desværre i skolen uden de rette sproglige kompetencer.

Arbejdet med udspillet startede sådan set helt tilbage ved et sankthansmøde i juni sidste år, og jeg har siden haft dialogmøder med interessenterne om udviklingen af dagtilbudsområdet. Og siden statsministeren i nytårstalen fastslog, at turen er kommet til de mindste børn, har vi derudover også afholdt inspirations- og dialogmøde med interessenter og eksperter på området – for selvfølgelig netop også at få deres input til, hvordan vi løfter kvaliteten på dagtilbudsområdet.

For at komme det nærmere er der især fire områder, som vi synes det er relevant at fæste blikket på, og som man også blev enige om på den konference, der har været. Det ene er, at vi skal have fokus på de mindste børn. Det andet er, at vi skal have alle børn til at trives. Det tredje er, at vi skal have mere læring og bedre sammenhæng i skolen. Og det fjerde er, at vi skal have et bedre samspil med forældrene.

Vi ved, at netop dagtilbuddene giver os en enestående mulighed for at få alle børn med. Gode dagtilbud er nøglen til at styrke den sociale mobilitet, og derfor giver det selvfølgelig også mening at løfte kvaliteten.

Det er også klart, at antallet af hænder selvfølgelig har en betydning for kvaliteten af dagtilbuddene. Og det kan ikke komme som en overraskelse for nogen, at normeringsspørgsmålet selvfølgelig også optager regeringen rigtig meget. Det er bl.a. også begrundelsen for, at regeringen sammen med SF og Enhedslisten har afsat 500 mio. kr. årligt specifikt til bedre kvalitet i dagtilbud og derefter også senest 250 mio. kr. årligt specifikt til mere pædagogisk personale i dagtilbuddene.

Principielt har jeg ikke selv noget imod minimumsnormeringer, men jeg mener ikke, at tiden er til at indføre centralt fastsatte standarder, først og fremmest fordi det kan være en rigtig dyr løsning. Og derudover er der en risiko for, at det minimumsniveau, der fastsættes, reelt kan blive til et maksimum for, hvor mange pædagoger der vil være til en børnegruppe.

Det hører også med til historien, at vi ikke på nuværende tidspunkt har et fuldstændigt og retvisende billede af, hvad normeringerne reelt er i dag. Derfor har regeringen også sammen med Enhedslisten og SF aftalt, at der skal udvikles en ny metode til at opgøre normeringer på dagtilbudsområdet, som implementeres her i år. Og den nye normeringsopgørelse gør det nemmere for kommunerne at sammenligne sig med hinanden og understøtte mulighederne for lokale drøftelser af prioritering af dagtilbuddene.

Spørgeren.

Tak. Ikke alene nævnte statsministeren et stort børneudspil i sin nytårstale; det gjorde hun faktisk allerede i åbningstalen sidste efterår. Lad mig blot konstatere, at uanset om der kommer et valg før eller efter sommerferien, så når regeringen jo ikke at tage et lovgivningsmæssigt initiativ på den her side af et valg. Det kan simpelt hen ikke praktisk lade sig gøre. Derfor er jeg sådan lidt interesseret i at spørge ind til, om der i virkeligheden snarere er tale om et valgudspil end om et børneudspil.

Vi tager det sådan set meget seriøst i Venstre, når statsministeren lancerer, at der skal tages initiativer, men når man lader et helt folketingsår gå, må det også være noget utilfredsstillende for socialministeren, at der ikke sker noget. Hvordan forholder ministeren sig egentlig til det?

Ministeren.

Til spørgsmålet om, hvordan jeg forholder mig til, at der ikke sker noget: Der sker jo rigtig meget. Vi har jo afholdt en stor konference med alle interessenterne, og vi har holdt dialogmøder for netop at få kvalificeret hele det her område. Derfor sker der rigtig, rigtig meget, men det er vigtigt, at vi får kigget hele området igennem, og det er vigtigt, som jeg også var inde på, at vi får set på trivslen: Hvor er det, vi skal sætte ind, når det handler om trivsel? Vi har f.eks. rigtig mange drenge, som ikke trives. Der er rigtig mange, som har problemer med deres sprog, og det er både etnisk danskere og etnisk minoritetsdanskere. Det er også noget af det, som det er interessant at kigge på. Så der er mange elementer. Men der sker helt klart med forslaget her et arbejde med at kvalificere dagtilbudsområdet.

Spørgeren.

Jeg medgiver gerne, at regeringen sammen med Enhedslisten og SF har afsat midler på finansloven. Jeg vil godt understrege, at Venstre også skaffede finansiering til det løft af daginstitutionsområdet. Men det ændrer blot ikke ved, at de ret beskedne midler, som det jo er til det her store område, ikke opvejer stigningen i antal børn pr. voksen ude i daginstitutionerne, som f.eks. FOA og BUPL har angivet i medierne. Så jeg skal bare spørge ministeren, for det er sådan set ret relevant: Hvornår kommer det udspil? Det er godt med konferencer, eksperthøringer osv., men for de enkelte børn derude er det jo den lovgivning, som vi vedtager her, der gælder, og som vil gøre en forskel for dem. Så jeg vil gerne høre, hvornår udspillet kommer.

Ministeren.

Jeg kan ikke sige præcist, hvornår det kommer, men vi arbejder selvfølgelig med det, og der er ingen grund til at forhale det, for vi vil selvfølgelig gerne ud med det.

Med hensyn til de tal fra BUPL og andre, som spørgeren er inde på, så florerer der mange tal om normeringerne. Når vi har lavet en ny normeringsstatistik, er det netop for at have en baseline. Der har ikke tidligere været en baseline. Og så glemmer folk også nogle gange at tage med, at der altså også er et faldende børnetal.

Spørgeren.

Derfor var jeg også ret omhyggelig med at nævne, at det var pr. barn, for fra folkeskoleområdet er jeg bekendt med, at det kan komme til at virke en lille smule misvisende. Når der bliver færre børn, bliver der naturligvis også færre professionelle til at tage sig af dem.

Men jeg kunne så godt alligevel tænke mig at vide, hvor regeringen stiller sig i forhold til minimumsnormeringerne. Jeg har noteret mig, at statsministeren har været klar i mælet og sagt, at det bliver der ikke tale om, men jeg kommer alligevel i tvivl, når der er ordførere fra Socialdemokraterne, som undervejs er ude og skifte mening om det. Forventer ministeren, at der kommer minimumsnormeringer og finansiering dertil med i det udspil, som regeringen fremlægger?

Ministeren.

Jeg synes, at statsministeren, som ordføreren også siger, var meget tydelig i sin tilgang til det med minimumsnormeringer, og så vidt jeg kan huske – jeg sad også i salen – sagde statsministeren, at hun ikke var ideologisk imod det, men at hun selvfølgelig også tog et andet væsentligt element med, nemlig økonomien. Og sådan har jeg det sådan set også; altså, tingene skal jo gerne balancere.

Med hensyn til ordførere, der går ud og har holdninger til politik, vil jeg sige, at sådan er det, og det er jo noget, som er en del af den politiske proces, og det er der vist ikke noget nyt i.

Tak til spørgeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Næste spørgsmål er spørgsmål nr. 16 til samme minister af fru Ellen Trane Nørby fra Venstre.