Spm. nr. S 828

11) Til beskæftigelsesministeren af:

Jens Ejner Christensen (V) (medspørger: Inger Støjberg (V) ) :

Mener ministeren, at 6 kr. i timen er tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde frem for at lade være?

Hr. Jens Ejner Christensen.

Tak for det. Spørgsmålet lyder som følger: Mener ministeren, at 6 kr. i timen er tilstrækkelig tilskyndelse til at arbejde frem for at lade være?

Beskæftigelsesministeren.

Jeg tror, vi skal starte et lidt andet sted. Det her samfund bygger på, at vi alle giver det bidrag, som vi nu engang kan. Der er rettigheder, og der er pligter. Jeg vil egentlig gerne vende det rundt og sige, at der er pligter, og der er rettigheder. Det betyder, at vores system bygger på pligten til at forsørge sig selv; hvis man ikke på nogen måde kan forsørge sig selv, har man retten til at få kontanthjælp. Derfor skal man selvfølgelig stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at kunne modtage kontanthjælp.

Der skal ikke være nogen tvivl om, at man, at hvis man bliver tilbudt et arbejde og er arbejdsmarkedsparat, også er forpligtet til at tage det. Så får man en gevinst ud af det, som vi brugte lidt tid på før. Jeg kan gerne gentage: Over 99 pct. af dem, der er på kontanthjælp, vil have en kontant gevinst på over 1.000 kr. ved et arbejde. Og så kan man diskutere: Er det meget eller lidt?

Men jeg synes, at det hører med i den her diskussion, at vi har masser af erfaring for, at hvis man først er kommet på arbejdsmarkedet, starter man ofte måske på den laveste løn, men i løbet af en periode, måske oven i købet en relativt kort periode, så får man også en større indtægt, fordi man kvalificerer sig undervejs. Og endelig kommer der det, der handler om at være en del af et fællesskab og alt mulig andet, som jeg ved langt, langt de fleste danskere gerne vil.

Hr. Jens Ejner Christensen.

Jeg er enig med ministeren i, at vi har bygget vores samfund op med et system, hvor vi både har rettigheder og pligter, eller pligter og rettigheder, om man vil. Det synes jeg er godt, og det skal vi holde fast i.

Jeg vil så spørge ministeren: Har vi så ikke som politikere en pligt til i det system at sørge for, at vi ikke af rent politiske årsager skaber et incitament til, at vi faktisk nedbryder det system, hvis ministeren forstår? Jeg synes jo, at vi som politikere har en pligt til at sørge for, at der er et incitament for dem, der står op om morgenen og går på arbejde, der er betydelig større end de 6 kr. i timen. Kan ministeren ikke være enig i det?

Ministeren.

Jo, og det er jo lige præcis derfor, at den her regering har skabt det incitament, som der ikke var før. Vi har med skattereformen i forhold til beskæftigelsesfradraget og i forhold til det fradrag, der er ved modregning i forhold til ægtefællens kontanthjælp, forbedret de her muligheder. Det gør, at de nu er en situation, hvor det kan betale sig at tage et arbejde; minimum 1.000 kr. for de fleste eller for stort set alle. Og for en rigtig stor procentdel, som det kan betale sig for, er forskellen på mere end 2.000 kr.

Så jeg er enig i, at vi skal skabe incitamenter, og det er jo lige præcis det, som regeringen har gjort.

Hr. Jens Ejner Christensen.

Men jeg føler jo bare, at vi på en række områder allerede har lavet reformer, hvor vi har taget den pligt til os som politikere at skabe et ordentligt incitament. Vi har lavet en kontanthjælpsreform, vi har lavet en dagpengereform og en række reformer, hvor vi har været inde at pille ved nogle ting. Jeg synes, at der lige præcis er et specifikt område som det, vi taler om her, hvor jeg ikke rigtig føler regeringen er klar til at gå ind i den der dialog om, at vi skal øge det incitament, der ligger i at stå op om morgenen og tage på arbejde.

Beskæftigelsesministeren.

Igen vil jeg sige, at jeg sådan set er meget glad ved, at jeg er en del af en regering, som netop har lavet mange reformer – iøvrigt også sammen med spørgerens parti. Det er, hvad enten vi taler kontanthjælp, vi taler førtids- og flekspension, sygedagpenge. Alle sammen har det incitament, at vi gerne vil bringe folk så tæt på et ordinært arbejde som overhovedet muligt. Det har været godt, og det har været rigtigt, og vi har taget nogle gode skridt.

Nu synes jeg bare, at nu kommer Venstre så ud i den her debat med en hel række ønsker, drømme og påstande uden bare at løfte noget, der ligner et slør, for, hvad det så er, Venstre rent faktisk vil på det her område. Det synes jeg til gengæld er rigtig ærgerligt for debatten.

Så har vi igen en medspørger. Det er fru Inger Støjberg fra Venstre.

Jeg synes måske lige, at vi skal prøve at finde de rigtige tal frem. Ministeren siger nu her gentagne gange, at den her regering jo har skabt et system, hvor det stort set for alle kan betale sig at arbejde. Det er jo ikke tilfældet, må jeg sige til ministeren. 333.000 har en meget lille økonomisk tilskyndelse til at arbejde. 46.400 danskere har mindre end 1.000 kr. om måneden ud af at arbejde, og 17.700 mennesker i Danmark vil få mere til rådighed ved at være på offentlig forsørgelse end være på arbejde. Det er, hvad den her regering har skabt. Det har den her regering skabt ved at fjerne kontanthjælpsloftet, ved at fjerne starthjælpen og 225-timersreglen. Det er det, den her regering har skabt.

Det er et system, hvor det netop ikke for alle kan betale sig at arbejde, og det synes jeg faktisk ikke vi kan være bekendt. Det er da en grundlæggende værdi, at vi skal skabe et samfund, hvor det altid kan betale sig at arbejde. Så er det rigtigt, at vi sammen med regeringen har været med til at rette op på en lille del af det her – det er rigtigt – men regeringen har altså skabt et system, hvor det for alt for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde.

Ministeren.

Tusind tak til fru Inger Støjberg, for nu bliver det her interessant. Af de 17.700, der bliver omtalt her, er der ca. 600, der er på kontanthjælp. For de resterende er det jo så dagpenge, vi taler om, og det, jeg nu kan høre fru Inger Støjberg sige, er, at vi skal have lavet en moderne dagpengereform. Det er jo næsten det, der bliver sagt direkte her, og så spørger jeg bare, fordi nu bliver jeg rigtig nysgerrig: Hvad skal kompensationen på dagpenge sættes ned til, for det kan ikke være 90 pct., som det er for de lavestlønnede? Er det 70, vi nu skal ned på eller 75 eller 65? Nu bliver det nemlig interessant, for nu er det dagpengemodtagere, vi taler om, når det er sådan, at fru Inger Støjberg også er inde på det her tal, og så synes jeg, at debatten virkelig har bredt sig ud, og nu har fået en helt ny og anderledes og spændende dimension.

Fru Inger Støjberg.

Altså, ministeren behøver jo ikke at blive polemisk. Regeringen har skabt et system, hvor det for alt for mange mennesker ikke kan betale sig at arbejde. Ja, der er 600 kontanthjælpsmodtagere, der får mere ud af at være på kontanthjælp end at være på arbejdsmarkedet, men det kan jeg høre ministeren stiller sig fuldstændig tilfreds med: Der er 600 mennesker, der får mere ud af at være hjemme end at være på arbejdsmarkedet, og der er 46.400 mennesker, der får mindre end 1.000 kr. ud af at være på arbejdsmarkedet frem for at være derhjemme.

Jeg synes, det er et skævt system, den her regering har skabt. Jeg synes ikke, det er et system, der øger lysten til at virke og tage del i samfundet. Det er da tværtimod et helt skævt værdisæt.

Beskæftigelsesministeren.

Jeg kan selvfølgelig ikke beskylde fru Inger Støjberg for at være polemisk i forhold til de visioner og konkrete ting, hun kommer med, for der er ikke nogen. Jeg er ikke polemisk. Jeg siger bare, at når fru Inger Støjberg nu går ind og bruger tallet 17.700, er det dagpengemodtagere, vi taler om. Det er ikke kontanthjælpsmodtagere. Det bliver fru Inger Støjberg da nødt til at forholde sig til: Hvad er det så, der skal ske her i forhold til den gruppe?

Jeg spørger så, om det er et nyt begreb, som Venstre nu er ved at introducere i spørgetimen her i dag, som hedder et moderne dagpengesystem. Det må så, er min påstand, indtil noget andet bliver sagt, handle om, at procentydelserne skal sættes ned fra de nuværende 90 pct. til dem, der tjener mindst, til – er det 65 eller 70 pct.? Det må være noget i den stil, vi diskuterer nu, kan jeg høre.

Så vender vi tilbage til hovedspørgeren, der får det sidste spørgsmål i forbindelse med afviklingen af spørgsmål 11, og det er hr. Jens Ejner Christensen fra Venstre.

Det er Venstres klare politik, og det har været Venstres mening med at rejse den her debat, at der skal være en større økonomisk gevinst for de lavestlønnede ved at tage et arbejde. Skal jeg forstå ministeren sådan, at det sådan set også er en politik, som regeringen arbejder frem mod?

Ministeren.

Ja. Og det er jo så lykkedes, som jeg har sagt: For 99 procents vedkommende er det minimum 1.000 kr., og for en meget stor procentdel er det et større beløb. Så det er det, vi arbejder frem imod.

Tak.

Den næste med spørgsmål til beskæftigelsesministeren er hr. Hans Andersen.