Spm. nr. S 701

12) Til miljøministeren af:

Pia Adelsteen (DF) (medspørger: Kim Christiansen (DF) ) :

Når ministeren har taget initiativ til en kystanalyse af Danmarks 7.300 km lange kyststrækning, som skal være færdig i slutningen af i år, og som skal danne baggrund for en vurdering af, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst, er Kystdirektoratet så ikke allerede bekendt med disse forhold, set i lyset af at direktoratet har eksisteret siden 2001?

Spm. nr. S 701

12) Til miljøministeren af:

Pia Adelsteen (DF) (medspørger: Kim Christiansen (DF) ) :

Når ministeren har taget initiativ til en kystanalyse af Danmarks 7.300 km lange kyststrækning, som skal være færdig i slutningen af i år, og som skal danne baggrund for en vurdering af, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst, er Kystdirektoratet så ikke allerede bekendt med disse forhold, set i lyset af at direktoratet har eksisteret siden 2001?

Værsgo.

Når ministeren har taget initiativ til en kystanalyse af Danmarks 7.300 km lange kyststrækning, som skal være færdig i slutningen af i år, og som skal danne baggrund for en vurdering af, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst, er Kystdirektoratet så ikke allerede bekendt med disse forhold, set i lyset af at direktoratet har eksisteret siden 2001?

Miljøministeren.

Det er korrekt, at Kystdirektoratet blev oprettet i 2001, men det var jo som en fortsættelse af Kystinspektoratet. Før det havde vi det, der hed Statens Vandbygningsvæsen, og det er helt tilbage fra 1800-tallet. Så vi har sådan set en lang historie her.

Så det går jo ikke bare tilbage til 2001, og derfor kan man selvfølgelig med rette spørge: Hvad ved vi allerede i forvejen, og er det her i virkeligheden helt overflødigt? Nu vil jeg sige det sådan, at det ikke kunne falde mig ind at lave så omfattende en analyse, hvis det var sådan, at vi var i besiddelse af den viden allerede i dag. For ligesom det gælder andre statsinstitutioner, er der jo også løbende behov for, at vi og Kystdirektoratet opdaterer vores viden for at sørge for, at vi har et solidt fagligt grundlag, selvfølgelig både i forhold til de afgørelser, der bliver truffet i Kystdirektoratet, men også for at sikre, at vi politisk har et beslutningsgrundlag, som gør, at vi har det fulde overblik, når vi tager den her diskussion, som jeg synes er helt relevant, i forhold til hvordan vi fremadrettet organiserer den her indsats.

Eksempelvis har klimaforandringerne jo aktualiseret behovet for den her analyse. Vi fik senest en rapport fra IPCC, som viser, at konsekvenserne er voldsomme ved klimaforandringerne, og derudover har vi også fra ministeriets side nu mulighed for at trække på en lang række nye, men ikke sådan samlede erfaringer fra både staten og kommunerne og grundejerne i udviklingen af kystbeskyttelsesindsatsen.

Så den her analyse skal give os et aktuelt og samlet billede af, hvor risikoen for oversvømmelser og erosion er størst, og derudover også vurdere den eksisterende lovgivning. Dermed vil vi få et opdateret grundlag for at kunne drøfte, hvordan vi fremadrettet sikrer en kystbeskyttelse, som er baseret på, hvor behovet er størst.

Fru Pia Adelsteen.

Tak for det. Jeg er glad for, at ministeren selv kom ind på, at i hvert fald Kystinspektoratet har eksisteret siden 1973, og at vi har haft noget før. Jeg synes måske så bare, at det endnu mere tilkendegiver, at man så burde have en rimelig stor viden om vores kyster, eftersom vi om ikke andet har haft en instans, der har skullet håndtere den her 7.300 km lange kyststrækning.

Nu nævner ministeren det her udvalgsarbejde, der er sat i gang, og hvor man bl.a. skal se på klimaforandringer og sådan noget. Men den viden, man har om kysterne, altså, den viden, man har om, hvor erosionen sker først, hvor der er mest erosion osv. osv., har vel ikke noget med klimaforandringer som sådan at gøre, det har vel også noget at gøre med tidligere erfaringer, og alt andet lige undrer det mig, at der skal gå så lang tid.

Når jeg siger det, er det jo set i lyset af, at der altså sidder nogle husejere – hvoraf mange selvfølgelig er sommerhusejere – som faktisk meget gerne vil beskytte deres inventar, deres ejendom, men som ikke har muligheden, for nu skal man altså lige vente et år på en eller anden rapport, som jeg tror at de fleste husejere, hvis hus er ved at falde i vandet, er fuldstændig ligeglade med. Men sådan må det jo være.

Ministeren.

Jeg synes bestemt ikke, man skal vente med at foretage sig noget, til den her analyse er færdig. Indtil vi har fået det her grundlag at tage en politisk drøftelse om den fremadrettede indretning af kystbeskyttelsen på, så er det jo den gældende lovgivning, der står ved magt, så er det det grundlæggende princip, som jeg også gjorde rede for i mit første svar, om, at det er grundejerens eget ansvar at beskytte sig mod havet, der gælder.

Kommunerne har mulighed for både at gå ind og pålægge den enkelte grundejer kystbeskyttelse, og man har fra kommunernes side også mulighed for at gå med ind og finansiere nogle af de her løsninger. Der kommer jo også løbende ansøgninger ind til Kystdirektoratet om tilladelse til kystbeskyttelse, og det er jeg rigtig glad for, for det betyder jo, at der allerede er rigtig meget i gang derude.

Det, jeg ønsker med en samlet analyse, er, at fru Pia Adelsteen og jeg og de øvrige politikere her i Folketinget kan få et samlet grundlag at træffe, synes jeg, så vigtige beslutninger på, som det her jo handler om. For det er en meget, meget stor udfordring, vi står over for, med klimaforandringer, med de kortere intervaller mellem de store storme, de store, kan man sige, begivenheder, som gør, at kysten eroderer hurtigere. Så derfor er det relevant, at vi får skabt os det samlede overblik.

Fru Pia Adelsteen.

Men så kunne man måske med rette spørge: Når den her rapport så kommer i slutningen af i år, er den så ikke allerede uaktuel? For inden da kan vi jo have haft tre efterårsstorme, som kan have væltet endnu en række sommerhuse ned, og så er det sådan set fuldstændig ligegyldigt med den rapport. For så er den uaktuel, og det er derfor, jeg siger: Lad os da gøre noget, lad os komme i gang, og lad os komme i gang med noget, der virker. Det er egentlig det, som jeg appellerer til, i forhold til at man bare venter på en rapport.

Vi har set det flere steder, vi har set det på Vestkysten, i syd, i nord, ind mod Limfjorden, hvor der altså er nogle ting, som skal gøres, og hvor man siger, at hvis man vil gøre det på den billigst mulige måde, så er det altså ikke nødvendigvis sandfodring, der skal til, i hvert fald ikke på den måde, det foregår på i dag, men det er nogle andre ting, som vi måske skal gøre for at sikre vores ejendom. Der undrer det mig bare, at man ikke tidligere har fået et overblik fra Kystdirektoratets side, som jo har eksisteret i utrolig lang tid, over: Hvordan ser vores kyster ud? Hvor er det, erosionen er størst? For det er der vel ikke noget nyt i.

Miljøministeren.

Der er flere ting, jeg har lyst til at sige til den kommentar. For der er jo foretaget en række analyser tidligere, og det har man gjort løbende, men den analyse, som vi nu har sat i gang, har vi ikke lavet før. Det er en samlet analyse af de 7.300 km kyststrækning i Danmark, som vil gøre, at vi får et overblik over, hvor risikoen er størst, selvfølgelig på baggrund af den viden, vi har nu om klimaforandringerne, og hvad de kommer til at betyde i fremtiden, og på baggrund af de erfaringer, som både stat, kommuner og grundejere har gjort sig med kystbeskyttelse landet over, og de forskellige vilkår, der gør sig gældende rundtomkring.

Men når nu fru Pia Adelsteen sådan meget klart siger, at vi må gøre noget nu, er jeg jo meget nysgerrig efter at høre, hvad det egentlig så er, Dansk Folkeparti forestiller sig at vi skal gøre her og nu, og hvordan man vil finansiere det. For vi kan jo ikke komme uden om – det tror jeg vi hurtigt kan blive enige om – at det her er en meget stor opgave, og at det også kommer til at være dyrt at foretage den kystbeskyttelse, der skal ske i årene fremover. Så jeg er da meget nysgerrig efter at høre, hvad det er, Dansk Folkeparti synes der skal gøres her og nu.

Det må vi så se om vi finder ud af. Men nu er det i hvert fald tid til medspørgeren, hr. Kim Christiansen.

Jeg skal så gerne svare ministeren på det. Når nu det er overført fra det ene ressort til det andet, må man formode, at de fornødne papiret er fulgt med. Så det må være ministeren bekendt, at bl.a. en stor hollandsk virksomhed, som omsætter for milliardbeløb – det er jo ikke bare sådan taget ud af den blå luft – har tilbudt at kystsikre 110 km på den jyske vestkyst til en pris, der er betragtelig lavere end de summer, som Kystdirektoratet bruger på sandfodring. Kystdirektoratet sandfodrer i dag til 48,14 kr. pr. kubikmeter 1,7 mio. m³ årligt, som så, når vi når efteråret, i bedste fald er skyllet tilbage i Vesterhavet, og så kan vi pumpe det op en gang til. Det tjener Rohde Nielsen, som er entreprenøren på det her, i øvrigt tykt og fedt på.

Kystdirektoratet kunne jo selv købe en sandsuger. Det er der også lavet beregninger på. Så kunne man sandfodre for 5 kr. pr. kubikmeter. Så det er ikke økonomi, vi taler om. Dansk Folkeparti skal gerne finde finansieringen til det her, hvis bare ministeren vil anerkende, at der kan være andre måder at kystsikre på, og at der kan være andre end Kystdirektoratet, der kan løse opgaven. Men jeg ved ikke, om ministeren overhovedet er interesseret i den dialog eller er opmærksom på, at der er et alternativ.

Ministeren.

Jeg synes egentlig også, at jeg allerede i min indledende besvarelse anerkendte, at der naturligvis er flere forskellige metoder til kystbeskyttelse, og at det i det enkelte tilfælde altid er en konkret afvejning på baggrund af den ansøgning, der nu kommer fra den pågældende kommune eller den pågældende grundejer eller grundejerforening, som bliver vurderet i forhold til kystbeskyttelsesloven.

Men jeg synes egentlig ikke, at det, som hr. Kim Christiansen siger nu, overhovedet svarer på spørgsmålet om, hvordan Dansk Folkeparti vil finansiere en indsats på en kyststrækning på 7.300 km, hvis det er sådan, og det må jeg ligesom forstå på spørgerne, at det er staten, der skal gå ind og finansiere det hele. Eller det er det måske ikke? Det kunne vi måske også få præciseret lidt nærmere. Forestiller Dansk Folkeparti sig, at staten fuldstændig skal overtage finansieringen? Så tror jeg ikke, at det regnestykke, som hr. Kim Christiansen stillede op her, kommer til at holde.

Hr. Kim Christiansen.

Regnestykket passer nu, for hvis man sandfodrer med 1,7 mio. m³ og man kan spare ca. 40 kr. pr. kubikmeter løber det op i 68 mio. kr. om året. Det er dog en slags penge, og dem kan vi godt nå et lille stykke kystsikring med. Jeg håber, at ministeren vil anerkende, at det regnestykke passer.

Jeg håber også, at ministeren har set det tilbud, der er kommet fra det hollandske firma BAM, som jo ikke er sådan novicer på kystområdet. Eftersom det meste af landet ligger under havets overflade, må man også formode, at de har en vis ekspertise, og man må også formode, at de har nogenlunde de samme storme fra Vesterhavet, som vi har. Så er ministeren bekendt med det tilbud? Og har ministeren gidet svare på det? For det gad man ikke i Transportministeriet, hvor det var tilsendt departementschef Jacob Heinsen. Men det kan sikkert oversendes til miljøministeren.

Ministeren.

Jeg vil sige, at jeg ikke selv har haft det tilbud i hånden eller har skullet svare på det tilbud, så det kan jeg ikke sige på stående fod. Jeg kan heller ikke på stående fod validere det regnestykke, som hr. Kim Christiansen sætter op, men jeg skal gerne besvare et skriftligt spørgsmål om det, hvis det har interesse.

Jeg kan bare sige, at når vi laver kystanalysen, så kigger vi naturligvis også på erfaringer fra andre lande, men jeg tror også, at man må tage højde for, at der jo er forskel på Holland og Danmark i forhold til de metoder, der kan virke de forskellige steder. Men kystanalysen vil også tage internationale erfaringer med i betragtningerne om, hvordan vi fremadrettet mest omkostningseffektivt indretter kystbeskyttelsen i Danmark.

Så går vi tilbage til hovedspørgeren, som er fru Pia Adelsteen.

Det ser vi selvfølgelig frem til, for jeg tror, der er mange, der venter med spænding på, at vi får den her analyse af den 7.300 km lange strækning, og så håber på, at analysen stadig er aktuel, når vi får den. Og jeg siger det med ironi i stemmen, det skal jeg ærlig indrømme, fordi vi sagtens kan have haft tre efterårsstorme, som har ændret tingene, inden den analyse kommer. Der kan være sket nogle ting. Jeg ved, at da stormen Bodil kom, og nu boede jeg på det tidspunkt i Nordsjælland, var der ikke nogen af dem, jeg kendte der, der nogen sinde havde oplevet noget lignende. Så der sker hele tiden nye ting, og det vil sige, at man kan sidde i nok så lang tid ved sit skrivebord og prøve at analysere sig frem til, hvad der kan komme til at foregå, men de grundejere, der står i problemet til halsen, er altså dem, det går ud over, og det synes jeg bare man skal anerkende.

Miljøministeren.

Jamen der er ikke nogen tvivl om, at det er stærke kræfter, vi her er oppe imod, og de billeder, vi ser af sommerhuse, der falder ud over skrænten, af hjem, der er oversvømmede, så folk ikke kan bo i deres egne huse, ja, det er meget, meget voldsomt. Jeg tror, det påvirker os alle sammen, og prøver man at sætte sig i de menneskers sted, så er det en meget, meget stor opgave, vi står over for her.

Jeg forestiller mig ikke, at det her er noget, vi kan løse fra den ene dag til den anden. Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti tænker, det kan løses med et snuptag ved at købe en hollandsk løsning. Jeg forestiller mig ikke, at det her er noget, vi løser fra den ene dag til den anden.

Jeg forestiller mig, at vi på baggrund af en grundig analyse af den sammenhængende danske kyststrækning skaber os et fælles overblik, sådan at vi politisk kan tage den her drøftelse på et oplyst grundlag, for der er mange forskellige erfaringer – staten såvel som kommuner og grundejere rundtomkring i Danmark har gjort sig forskellige erfaringer.

Jeg har også i min tid som minister bemærket, at der jo har været forskellig praksis for, hvornår og på hvilken baggrund der har været statslig medfinansiering. Det synes jeg vi har behov for en grundig analyse af, så vi kan tage den her diskussion, og den er jeg parat til at tage, men på et oplyst grundlag.

Det var så sidste svar på spørgsmål 12.

Så går vi videre til spørgsmål 13, og det er stadig til miljøministeren, men det er den her gang hr. Kim Christiansen, som er spørger.