Spm. nr. S 611

9) Til justitsministeren af:

Fatma Øktem (V) :

Når ministeren i sin tid som beskæftigelsesminister, nærmere bestemt den 23. september 2012, svarede til Politiken, at hun ikke ville udtale sig på regeringens vegne om regeringens holdning til at indføre et forbud mod købesex, og i stedet henviste til ressortministeren, hvad er så, nu, da ministeren selv er blevet justitsminister, ministerens holdning til at indføre et forbud mod købesex?

Værsgo.

Tak. Når ministeren i sin tid som beskæftigelsesminister, nærmere bestemt den 23. september 2012, svarede til dagbladet Politiken, at hun ikke ville udtale sig på regeringens vegne om regeringens holdning til at indføre et forbud mod købesex, og i stedet henviste til ressortministeren, hvad er så, nu, da ministeren selv er blevet justitsminister, ministerens holdning til at indføre et forbud mod køb af sex?

Justitsministeren.

Det siger sig selv, at jeg som justitsminister meget gerne deltager i diskussioner om prostitution, som jeg synes er et væsentligt samfundsanliggende. Regeringens holdning til at indføre et forbud mod køb af sex er fortsat den samme, som da jeg fik spørgsmålet som beskæftigelsesminister.

Spørgeren.

Men dengang sagde beskæftigelsesministeren:

»Man er nødt til at respektere, at der er en ressortfordeling, når man er i en regering. Det vil sige, at jeg arbejder med beskæftigelsespolitik. Prostitution er Karen Hækkerup og Morten Bødskovs område.«

Så vil jeg høre ministeren, om det er, fordi ministeren også har ændret holdning til kriminalisering af køb af sex, fra da ministeren var socialordfører for Socialdemokraterne.

Ministeren.

Jeg tror, man skal prøve at skelne mellem mål og middel i diskussionen om prostitution, for jeg synes sådan set, at vores samfundsmæssige holdning skal være ret klar. Prostitution er i mine øjne at betragte som et stort socialt problem. Det kan have meget store menneskelige konsekvenser, og jeg bryder mig grundlæggende ikke om, at mennesker er til salg.

Derfor skal vi gøre, hvad vi kan, for at modvirke det, modarbejde det – selvfølgelig ikke mindst der, hvor der er tale om trafficking og menneskehandel. Hvordan vi så bedst når dertil, skal vi selvfølgelig hele tiden være åbne for at diskutere. Regeringen har altså valgt at lytte til nogle af de bekymringer, som Straffelovrådet har haft i den henseende, og derfor har vi truffet de beslutninger, vi har.

Spørgeren.

Når jeg bliver ved med at spørge insisterende til det, er det, fordi ministeren som sagt tidligere var socialordfører, og jeg vil gerne læse lidt op for ministeren fra en tale til Socialdemokraternes kongres i 2009, hvor ministeren netop forklarer, hvorfor der skal indføres en kriminalisering af køb af sex:

»Jeg stod ikke her på talerstolen og anbefalede et ja, hvis ikke det var fordi, at jeg gennem min tid som vores partis socialordfører havde talt med så mange af de her kvinder. Hvis ikke det var fordi, jeg havde fået lov til at se deres forslåede kroppe. Hvis ikke det var fordi, jeg havde mødt de udenlandske kvinder. Hvis ikke det var fordi, jeg havde mødt de narkoprostituerede på Vesterbro. Når man møder dem, når man snakker med dem, og når man ser deres skæbner, så kan man faktisk ikke andet end at træffe det valg, at vi for enhver pris vil beskytte dem.«

Der er jo en helt klar holdning; ministeren udtrykker klart, hvad det er, hun går ind for – og hun får faktisk også overtalt Socialdemokraterne til, at der skal stemmes for, at de går ind for en kriminalisering af køb af sex. Jeg vil gerne høre, om ministeren har ændret holdning til det.

Ministeren.

Altså, mit svar er fortsat det samme. Jeg mener, det er at betragte som et socialt problem, og jeg har brugt ganske meget tid, ganske meget energi på den her problemstilling og er også dybt berørt af nogle af de menneskeskæbner, jeg har set; følgerne og konsekvenserne kan være helt uoverskuelige. Derfor mener jeg fortsat og uændret, at vi skal gøre, hvad vi kan, for at bekæmpe prostitution og den menneskehandel og den trafficking, der findes i tilknytning dertil.

Jeg er altid åben for at diskutere, hvilke midler man skal tage i brug for at nå sine mål. Det, vi har gjort fra regeringens side, er f.eks. at udvide refleksionsperioden for, hvor lang tid handlede kvinder kan være i Danmark. Vi har understreget muligheden for at søge asyl for menneskehandlede kvinder, hvis man har behov for beskyttelse. Vi har sikret, at man kan blive i landet under efterforskningen, og så er der igangsat en række sociale initiativer.

Det er altså ud fra en samlet vurdering de redskaber, regeringen har vurderet er de bedste, men målet ligger da fuldstændig fast.

Spørgeren.

Det glæder mig, for det er sagt af den selv samme person, der tidligere blandede de tre områder sammen. Vi kan godt lide i Venstre at dele det op i tre. Der er de handlede, hvor der overhovedet ikke må herske nogen tvivl om at vi skal slå hårdt til. Så er der dem, der er i prostitution af andre årsager; det vil sige, at der kan være tale om sociale udfordringer, eller at et andet problem er det primære problem. Og så er der den tredje gruppe, som ministeren som ordfører valgte altid at overse, nemlig dem, der er i det af egen vilje.

Så det glæder mig selvfølgelig, at ministeren meget klart har ændret holdning. For tidligere blev de slået sammen, og man kom med en løsning; kriminaliseringen af køb af sex skulle være løsningen på det. Det glæder mig.

Så er der et enkelt sidste spørgsmål, jeg gerne vil stille ministeren, i forbindelse med at der jo er kommet en ny rapport fra Norge, der viser noget andet end det, vi tidligere har set. Den beskriver, at der er sket en reducering af de prostituerede, ved at man har kriminaliseret. Når ministeren siger, at vi skal bekæmpe prostitution, vil man så kigge på den rapport og eventuelt – det håber vi selvfølgelig ikke – overveje en kriminalisering?

Justitsministeren.

Jeg skal være ærlig og sige, at jeg ikke er bekendt med rapporten, og derfor vil jeg nødig udtale mig om den. Men jeg gentager meget gerne, at jeg mener, at prostitution er et alvorligt samfundsproblem. Jeg mener, det er et alvorligt socialt problem. Jeg mener, at vi skylder de pågældende ofre for prostitution og menneskehandel at yde dem den beskyttelse og den hjælp, vi overhovedet kan.

Jeg er altid åben for at diskutere, hvilke midler der er de bedste at tage i brug for at nå vores mål, og det er jeg selvfølgelig også på prostitutionsområdet. Men retningen mener jeg er indiskutabel: Selvfølgelig skal vi gøre, hvad vi kan, for at have et land, hvor mennesker ikke er til salg, og hvor der ikke er så store potentielle menneskelige konsekvenser af andres handlinger.

Så løslader vi justitsministeren.

Vi går over til kulturministeren, som får et spørgsmål fra fru Annette Vilhelmsen.

(Talen er under udarbejdelse)