Spm. nr. S 595 (omtrykt)

17) Til skatteministeren af:

Thomas Danielsen (V) (medspørger: Kristian Pihl Lorentzen (V) ) :

Er ministeren tryg ved, at statsministeren er sendt i byen med et forkert budskab, når hun under lanceringen af Togfonden DK den 1. marts 2013 stod side om side med ministerens forgænger i embedet, og da en journalist spurgte, om regeringen ikke bryder med sit forsigtighedsprincip, svarede, at: »Nej, det gør vi ikke. Det kan man være helt sikker på«, når der aktuelt mangler 18 mia. kr. i Togfonden DK's finansiering?

Spørgsmålet til skatteministeren er stillet af hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, formand. Jeg vil læse mit på forhånd fremsendte spørgsmål op for skatteministeren.

Er ministeren tryg ved, at statsministeren er sendt i byen med et forkert budskab, når hun under lanceringen af Togfonden DK den 1. marts 2013 stod side om side med ministerens forgænger i embedet, og da en journalist spurgte, om regeringen ikke bryder med sit forsigtighedsprincip, svarede, at »Nej, det gør vi ikke. Det kan man være helt sikker på«, dette set i lyset af, at der nu aktuelt mangler 18 mia. kr. i Togfonden DK's finansiering?

Ministeren.

Det er godt nok et stort antal spørgsmål om Togfonden DK, vi skal igennem i dag. Det er tilsyneladende noget, der er stor interesse for. Indtil for ganske kort tid siden var der godt nok ikke nogen tilhørere i salen. Det er der så kommet nu, og det er jo godt nok, for ellers kunne man tro, at vi talte for døve øren. Derfor skal jeg selvfølgelig også med det her store antal spørgsmål på forhånd beklage, at jeg nok kommer til at gentage mig selv et par gange, og muligvis kommer jeg også til at gentage et par af mine ministerkolleger. Men lad mig starte med at skitsere sagen.

Regeringen har indgået en fremragende aftale om bedre infrastruktur i Danmark; en samlet plan, der binder Danmark sammen. Togfonden DK beløber sig til i alt 28,5 mia. kr. og indeholder offentlige infrastrukturinvesteringer frem til slutningen af 2020'erne. Vi finansierede aftalen med det provenu, som vi forventede ville komme ind fra harmoniseringen af beskatningen af nordsøolien. Det er en glimrende skatteaftale, som sikrer, at alle olieselskaber har samme lige vilkår.

Vi skrev eksplicit ind i den politiske aftale, at Togfonden DK er på 28,5 mia. kr., uanset om provenuet fra aftalen om nordsøolien skulle vise sig at blive mindre eller større end ventet. Det fremgår også, at sådanne afvigelser skal klares inden for den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken, altså inden for rammerne af de mellemfristede 2020-planer.

På den måde adskiller Togfonden DK sig ikke fra områder som sundhedsområdet, folkeskolen, vækstpakker – som Venstre jo kender til – osv. Det er alt sammen noget, vi har prioriteret inden for de mellemfristede rammer, som vi løbende tager stilling til.

Hr. Thomas Danielsen.

Tak for det, og tak for svaret, som desværre ikke var et svar på mit egentlige spørgsmål. Jeg spurgte til det med, at statsministeren var sendt i byen, hvor hun svarede nej og sagde, at man ikke brød med regeringens forsigtighedsprincip. Det er til trods for, at det af prognoserne ser ud til, at man ikke når halvdelen af den finansiering, som man egentlig havde regnet med. Derudover bliver der også citeret fra lanceringen af Togfonden DK, nemlig at det her altså er et meget forsigtigt skøn. Det i sig selv viser jo, at man har ramt fuldstændig forbi bolden på det her skud.

Skatteministeren oplyser så i sit svar, at finansieringen vil man bare finde andre steder. Det kunne være, at skatteministeren så ville oplyse, når nu det i hvert fald ser ud til, at man får mindre end halvdelen af sit provenu ind, hvor de andre steder er, man vil finde finansieringen.

Ministeren.

Nu tænkte jeg jo nok, at Thomas Danielsen ville give mig yderligere muligheder for at perspektivere, og det vil jeg så tillade mig at gøre. For man skal huske, at de 28,5 mia. kr., der er i Togfonden DK, er et beløb, som skal investeres over en lang årrække, og af lovforslaget fremgår det, at udgiften svarer til en permanent forøgelse af de årlige udgifter på knap 400 mio. kr. Det er under 1 pct. af de offentlige investeringer, som vi gennemfører hvert år, og det svarer kun til cirka en tredjedel af det årlige mindreprovenu ved en permanent boligjobordning, som jeg kan forstå Venstre foreslår.

Desuden skal det da også nævnes, at vi har afsat en reserve på 5 mia. kr. i Togfonden DK, som ikke disponeres før 2024. Så selv om Togfonden DK giver infrastrukturen et massivt løft, må jeg altså skuffe spørgeren og sige, at det altså ikke er noget, der kan vælte et statsbudget.

Hr. Thomas Danielsen.

Altså, jeg føler mig lidt utryg ved, at skatteministeren oplæser sit svar på det spørgsmål, jeg lige har stillet mundtligt. Det viser jo lidt, at man er meget ked af at svare på det egentlige spørgsmål. Jeg vil gerne stille spørgsmålet igen, hvis så ministeren agter at svare på det, jeg egentlig spørger til, som netop vedrører, at det ikke har været et meget forsigtigt skøn. Dem, som regeringen læner sig op ad, er jo netop de eneste, der tror på en støt stigende oliepris. Alle andre oplyser jo – økonomer inden for energi – at sådan vil olieprisen ikke udvikle sig.

Derfor vil jeg gerne spørge igen i forlængelse af ministerens første svar: Hvad er det for nogle områder, som regeringen nu vil gå ind og omprioritere midler fra til at finansiere Togfonden DK's enorme underskud?

Ministeren.

Med de 30 sekunder, jeg har, kan jeg næppe nå at svare på begge dele. Men lad mig starte med det der med skønnet på olieprisen, for det er jo altså sådan, at skønnet på det her merprovenu på ca. 28,5 mia. kr. baserer sig på de produktionsforudsætninger, der er i Energistyrelsens forårsprognose – den, der blev lavet i 2013, og som også er en del af den økonomiske redegørelse fra august 2013.

De faktiske merindtægter er selvfølgelig følsomme, det er klart, over for efterfølgende og uforudsete ændringer i de underliggende prognoser for produktion, for omkostninger og for oliepriser osv. Og derfor er en følsomhedsberegning for udsving i olieprisen, som regeringen har foretaget, og som er sendt til Folketinget, også en, der peger på, at en stigning i olieprisen på f.eks. 1 pct. i perioden fra 2014 til 2042 skønnes at medføre en opjustering af det akkumulerede merprovenu på cirka 2 pct. eller det modsatte.

Det er bare for at sige, at det altså er en prognose, som baserer sig på en grad af usikkerhed, men jo på samme basis, som også den tidligere regering anvendte.

Så giver vi plads til en medspørger, og det er hr. Kristian Pihl Lorentzen, der har skiftet rolle her. Jeg giver ordet til hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Tak for det. Nu er det jo en skatteministers nogle gange lidt upopulære lod at kradse penge ind i statskassen. Det er også det, der er tanken her i forbindelse med Togfonden DK: Der skal kradses 28,5 mia. kr. ind frem til 2042. Det er så strikket sådan sammen, at pengene bruges frem til 2025, altså lang tid før de er kommet i kassen. Da man for 1 år siden indgik aftalen om Togfonden DK, forudsatte man, at der var de 28,5 mia. kr. Der er så sket noget dramatisk siden, sådan at alle beregninger nu viser, at der kun er omkring 10 mia. kr. tilbage af det forudsatte beløb, altså 10 mia. kr. tilbage.

Derfor vil jeg gerne spørge skatteministeren, om regeringen planlægger at hæve skatterne for at fylde det hul, der er opstået i forbindelse med finansieringen af Togfonden DK.

Ministeren.

Det må jo gøre ondt på en togelsker som hr. Kristian Pihl Lorentzen, at man ikke kan være med i en aftale som Togfonden DK, der jo må være noget for enhver, der holder så meget af at køre i tog, som hr. Kristian Pihl Lorentzen gør det, herunder også med de byer, som spørgeren har stillet spørgsmål om. Det må virkelig gøre ondt ikke at få lov til at være med i så stor en aftale, så jeg kan godt forstå, at man interesserer sig for det.

Den analyse, som hr. Kristian Pihl Lorentzen henviser til, antager jeg er tænketanken Krakas, så lad mig derfor en gang for alle slå fast, at der ikke mangler penge i Togfonden DK. Jeg kender godt Krakas analyse, og jeg ved, at Kraka regner på en anden måde, end ministerierne gør. Når Krakas og ministeriernes skøn afviger fra hinanden, skyldes det derfor, at der er tale om to forskellige beregninger, der ikke direkte kan sammenlignes. Skønnet for harmoniseringen bygger på standardforudsætninger for oliepris, dollarkurs, produktion m.v., og grundlagene og adfærdsændringerne fremadrettet er således beregnet og delvis skønnet under usikre forudsætninger.

Hr. Kristian Pihl Lorentzen.

Jeg fik ikke rigtig noget klart svar, men jeg kan da bekræfte over for skatteministeren, at jeg elsker tog; nogle kalder mig endda en tognørd. Men det passer til gengæld ikke, at vi er kede af, at vi ikke kom med i aftalen, for vi blev faktisk tilbudt at komme med i aftalen. Vi sagde pænt nej tak, fordi det strider imod vores natur at bruge penge, som ikke er kommet i kassen, og det er jo det, man er i fuld gang med at gøre her.

Men mit sidste spørgsmål skal være, om regeringen så for at fylde det her store hul planlægger at droppe nogle af de igangsatte og planlagte infrastrukturprojekter.

Ministeren.

Hvis jeg forstår det ret, har det vist været sådan, at der har været lidt usikkerhed om, hvorvidt Venstre overhovedet mente, at man skulle indkradse disse ekstra olieindtægter. Der har i hvert fald været usikkerhed om, hvad hr. Lars Løkke Rasmussen på et tidspunkt sagde i en grundlovstale, herunder hvordan det blev udlagt af henholdsvis fru Inger Støjberg og senere hr. Kristian Jensen. Men sådan kan der jo være store forskelle inden for et formandskab, med hensyn til hvordan man egentlig udlægger en præcis formulering. Det kunne jo i hvert fald godt tolkes på den måde, at partiet Venstre ikke mente, at der skulle flere penge i kassen, men i stedet mente, at der skulle fortsætte med at være en ulighed, i forhold til hvordan man opkræver penge fra nordsøolien.

Så skal vi give plads til hovedspørgeren, hr. Thomas Danielsen, for det sidste spørgsmål i forbindelse med spørgsmål nr. 17.

Ja, desværre er det det sidste spørgsmål, vi kunne ellers bruge mange flere. Men ministeren oplyste ganske korrekt, at man læner sig op ad de prognoser, som Det Internationale Energiagentur IEA kommer med. Og i den forbindelse kunne jeg godt tænke mig at spørge skatteministeren, om han kan oplyse navne på andre økonomer, som støtter den her udviklingsprognose i forhold til olien. For samtlige andre økonomer, som vi i hvert fald har været bekendt med, oplyser jo, at det er helt urealistisk, at man vil have en oliepris, der er støt stigende – og det har man advaret imod lige siden regeringens lancering af Togfonden DK. Det er det ene spørgsmål.

Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at ministeren ville bruge ganske kort tid på bare at nævne et par eksempler på de områder, der nu skal spares på, fordi man insisterer på at gennemføre Togfonden DK, til trods for at over halvdelen af finansieringen mangler.

Ministeren.

For det første må jeg jo sige, at man beregner provenuer for nordsøolien på samme måde, som regeringer altid har beregnet provenuer for nordsøolien, så det er der jo ikke nogen ændringer i. For det andet må man jo også bare sige, at vi løbende, når vi laver beregninger i konvergensprogram, vil se på, om der måtte være nogle justeringer, der skal foretages. Og det vil vi foretage på samme måde, som regeringer normalt gør det. Det er altså ikke noget, der vil føre til det sortsyn, som Venstre jo tydeligvis prøver at piske op på en gråvejrsdag som i dag.

Det var det sidste svar under spørgsmål 17.

Jeg tror dog, at spørgsmål 18 holder sig lidt inden for det samme tema. Spørgsmål 18 er stillet, også til skatteministeren, af hr. Mads Rørvig.