Det er godt nok et stort antal spørgsmål om Togfonden DK, vi skal igennem i dag.
Det er tilsyneladende noget, der er stor interesse for.
Indtil for ganske kort tid siden var der godt nok ikke nogen tilhørere i salen.
Det er der så kommet nu, og det er jo godt nok, for ellers kunne man tro, at vi talte for døve øren.
Derfor skal jeg selvfølgelig også med det her store antal spørgsmål på forhånd beklage, at jeg nok kommer til at gentage mig selv et par gange, og muligvis kommer jeg også til at gentage et par af mine ministerkolleger.
Men lad mig starte med at skitsere sagen.
Regeringen har indgået en fremragende aftale om bedre infrastruktur i Danmark; en samlet plan, der binder Danmark sammen.
Togfonden DK beløber sig til i alt 28,5 mia.
kr.
og indeholder offentlige infrastrukturinvesteringer frem til slutningen af 2020'erne.
Vi finansierede aftalen med det provenu, som vi forventede ville komme ind fra harmoniseringen af beskatningen af nordsøolien.
Det er en glimrende skatteaftale, som sikrer, at alle olieselskaber har samme lige vilkår.
Vi skrev eksplicit ind i den politiske aftale, at Togfonden DK er på 28,5 mia.
kr., uanset om provenuet fra aftalen om nordsøolien skulle vise sig at blive mindre eller større end ventet.
Det fremgår også, at sådanne afvigelser skal klares inden for den løbende tilrettelæggelse af finanspolitikken, altså inden for rammerne af de mellemfristede 2020-planer.
På den måde adskiller Togfonden DK sig ikke fra områder som sundhedsområdet, folkeskolen, vækstpakker – som Venstre jo kender til – osv.
Det er alt sammen noget, vi har prioriteret inden for de mellemfristede rammer, som vi løbende tager stilling til.