Spm. nr. S 399

17) Til ministeren for sundhed og forebyggelse af:

Sophie Løhde (V) (medspørger: Hans Andersen (V) ) :

Hvad er regeringens holdning til, at der er store regionale forskelle på ventetiderne på kræftområdet, når f.eks. patienter skal scannes, og hvad agter regeringen at gøre ved det?

Værsgo.

Tak for det. Og jeg skal starte med at læse spørgsmålet op: Hvad er regeringens holdning til, at der er store regionale forskelle på ventetiderne på kræftområdet, når f.eks. patienter skal scannes, og hvad agter regeringen at gøre ved det?

Ministeren.

Jamen heldigvis går det jo fremad på kræftområdet, og i går kunne Berlingske skrive, at der aldrig har været så relativt få døde af en kræftsygdom. De nyeste tal for tredje kvartal viser, at 83 pct. af patienterne kommer igennem kræftpakkeforløbene inden for de frister, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det er 11 pct. flere, end da vi begyndte at kunne overvåge området i 2012 med virkning fra 2013.

For yderligere at styrke indsatsen vil regeringen over de næste 4 år investere over 1 mia. kr. i bedre kræftbehandling, og en stor del af pengene er netop øremærket til øget kapacitet, til flere scanninger og undersøgelser på sygehusene. Det skal både bidrage til at nedbringe ventelisterne og udligne de regionale forskelle, så patienterne kan komme endnu tidligere i behandling og overleve deres kræftsygdom.

Fru Sophie Løhde.

Det er selvfølgelig rigtig godt, at vi i Danmark er nået rigtig langt på kræftområdet. Det skyldes jo ikke mindst den massive investering og prioritering, som VK-regeringen foretog i forhold til at få indført kræftpakkeforløbene m.v., som jo i den grad har bidraget til at få ventetiden ned. Men det positive kan jo ikke samtidig fuldstændig negligere, at der også er en bagside af medaljen, nemlig det faktum, at der på landets hospitaler i dag er flere tusind kræftpatienter, der ikke kommer i behandling til tiden. Vi kan heller ikke negligere eller ignorere, at det i dag jo også er sådan, at der er en meget stor geografisk ulighed i Danmark i forhold til patienternes muligheder for rent faktisk at få behandling til tiden.

For Venstre er de helt store forskelle mellem sygehusafdelingerne i forhold til mulighederne for at komme i behandling helt uacceptable, og det er jo sådan set også derfor, vi fra Venstres side foreslår et ambitiøst løft af kræftområdet – et væsentlig større løft end det, som regeringen har lagt for dagen. Hvorfor? Fordi det ikke må være sådan, som det er i dag, nemlig at det inden for en række kræftformer er sådan, at det er ens postnummer, som afgør, hvor god og hvor hurtig en behandling man modtager som patient.

Samtidig må jeg sige, at på trods af at det på nogle områder går fremad, går det også tilbage på en række felter. Hvis man kigger på, hvad bl.a. Kræftens Bekæmpelse har været med til at melde ud om det her, kan man se, at de jo bl.a. påpeger, at der punkt 1 ikke har været nogen overbevisende fremgang i de seneste år under den her regering, og – punkt 2 – at forskellene mellem regionerne rent faktisk vokser. Det er ikke noget, jeg har fundet på, det er noget, Kræftens Bekæmpelse siger. Her i sidste uge så vi jo så også en række meget triste eksempler på, at der er patienter, som i en alt for ung alder har mistet livet som følge af kræft, bl.a. fordi de ikke i tide blev scannet og dermed ikke havde muligheden for at få stillet en diagnose i tide.

Så hvad vil ministeren gøre for at sikre, at der på sygehusene rent faktisk er den tilstrækkelige scannerkapacitet til at kunne lave en hurtig udredning nu, hvor regeringen kun har valgt at ville afsætte et mindre beløb til kræftområdet til næste år?

Ministeren.

Jeg synes, det er forkert at sige, at der ikke er nogen overbevisende fremgang. Når det er sådan, at i første kvartal af 2013 kom 72 pct. af patienterne igennem inden for den anbefalede standardforløbstid, og at tallet nu her i tredje kvartal af 2014 er steget til 83 pct., så synes jeg ikke, man kan sige, at det ikke er nogen overbevisende fremgang. Jeg synes, det dokumenterer, at det går den rigtige vej.

Jeg vil også sige, at jeg synes, at den regionale forskel er bekymrende. Men også her går det jo heldigvis substantielt den rigtige vej. Forskellen mellem den region, der gør det bedst, og den region, der gør det dårligst, er jo systematisk indsnævret i den periode, hvor vi jo på grund af den her regering ikke har behøvet at gætte på, hvordan det faktisk udvikler sig, men har kunnet følge med i, hvordan det faktisk ser ud.

Fru Sophie Løhde.

Tak for besvarelsen fra ministeren. Det havde været rart også at få en besvarelse af det spørgsmål, jeg stillede, nemlig at når nu vi f.eks. her i sidste uge så de her meget, meget triste eksempler på nogle unge mennesker, som alt for tidligt mistede livet som følge af kræft, bl.a. fordi de ikke var blevet scannet i tide, hvad er det så, man vil gøre for at sikre, at der er den fornødne scanningskapacitet, så patienter ikke kommer på en lang venteliste, og at de ikke konstant bliver afvist, men rent faktisk får muligheden for at få den hurtige diagnose i tide, også når de har nogle uklare symptomer? Men jeg spurgte helt specifikt til scanningskapaciteten, nu hvor regeringen jo synes, det alene er nødvendigt at afsætte et mindre beløb til kræftområdet til næste år.

Så mener ministeren, at der med det beløb, regeringen har afsat til næste år, er fundet de fornødne og tilstrækkelige midler til, at der er den tilstrækkelige MR-scanningskapacitet, som regionerne jo går ud og siger at de mangler, samtidig med at vi jo kan se, at der er private sygehuse, som siger, at de rent faktisk har ledig scanningskapacitet?

Ministeren.

Det blev en anelse rodet. Jeg skal nok prøve at svare på det, men der var mange oplysninger, også forkerte oplysninger, og der var en bunke spørgsmål, men jeg skal nok prøve at kæmpe mig igennem det af hensyn til spørgeren og af hensyn til de andre tilstedeværende i salen, som jeg kan se interesserer sig voldsomt for besvarelsen her, og så selvfølgelig af hensyn til seerne.

Noget af det allerallervigtigste for at komme videre ad vejen med at reducere kræftsygdom er efter regeringens opfattelse, at vi bliver bedre til at opdage sygdommen hurtigere, og at vi bliver bedre til at få sat folk i behandling, og det sker, ved at vi lægger en mulighed, pligt hos de praktiserende læger for at gøre en ekstra indsats, værktøjer til at gøre det, og det sker også ved at øge kapaciteten på sygehusene til at tage sig af behandlingen.

Så er det medspørger hr. Hans Andersen.

Tak for det. Nu har ministeren i et par omgange brilleret med ikke at svare på spørgsmålet. Det, jeg indtil videre i hvert fald har forstået, er, at den regionale forskel bekymrer ministeren, og at der er 17 pct., der faktisk ikke får den korrekte behandling, når vi taler om kræftpatienter og kræftforløb. Det er da i den grad bekymrende. Indtil videre har ministeren sagt: Ja, vi har godt nok lovet en hel masse, men næste år bliver det altså ikke til ret meget.

Mit helt konkret spørgsmål, når vi taler om MR-scanninger og om, hvordan vi kan øge kapaciteten, er, om ministeren har i sinde at inddrage private aktører for at øge den scanningskapacitet, vi har, således at vi kan få afhjulpet presset på de offentlige sygehuse og vi kan få nedbragt ventetiderne. Hvad vil ministeren konkret gøre for at inddrage private aktører på det her felt?

Ministeren.

Jeg er simpelt hen uenig, og jeg mener, det er en ringe vurdering af vores sundhedsvæsen at sige, at det ikke bliver til meget. Jeg ved fra mine kontakter med vores sundhedsvæsen, med læger, med sygeplejersker, med folk, der dedikeret arbejder med det her, at man gør en kæmpe indsats og vil gøre en kæmpe indsats, og jeg har også noteret mig, at Kræftens Bekæmpelse har kvitteret for den indsats, regeringen nu gør for de penge, som der er sat af i finansloven, og som vil betyde reelle forbedringer. Det kan godt være, at det ikke passer ind i Venstres angrebsmanual for, hvordan man gerne vil tegne verden, men i virkeligheden er der en stor anerkendelse af, at det her bliver til noget; det her kommer til at betyde noget for kræftbehandlingen i Danmark.

Så til den der med, at Venstre har været mere generøs økonomisk. Når man siger det, bliver man jo bare nødt til samtidig at holde fast i, at Venstre med den ene hånd giver penge, men med den anden hånd tager penge fra regionerne, som gør, at den der generøsitet ikke bliver nær så stor som det, man gerne vil give indtryk af.

Hr. Hans Andersen.

Jeg ved jo godt, at ministeren har det dårligt med, at Venstre faktisk vil bruge dobbelt så mange penge på kræftbehandling i 2015, end regeringen vil. Det er godt jeg klar over ministeren har det dårligt med, men det, jeg spurgte om, var, om ministeren vil inddrage private hospitaler i at hjælpe til med at øge den samlede kapacitet, når det handler om MR-scanninger.

Vi skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen – det er vi sådan set meget enige i – men når vi har patienter på ventelisterne, der dør, så er mit spørgsmål til ministeren, om vi ikke kan inddrage nogen af de private hospitaler, der faktisk har kapacitet, og som faktisk kan være med til at nedbringe ventelisterne. Det var sådan set det helt simple spørgsmål, og det har jeg ikke fået noget svar på, så nu er det hermed gentaget.

Ministeren.

Jeg har det i virkeligheden sådan, at de penge skal derhen, hvor vi får mest ud af dem. Det kan være, at vi skal købe scannerkapacitet hos private. Det kan være, at man skal forlænge den arbejdsperiode, hvor den enkelte scanner arbejder. Det kan være, at der skal købes nye scannere. For mig er det afgørende at sætte patienterne i centrum. Jeg vil i modsætning til Venstre ikke privatisere, ikke lave overbetaling bare for at skabe et marked for de private hospitaler. Jeg er fokuseret på patienterne og på, hvordan vi giver patienterne den bedst mulige service.

Fru Sophie Løhde for det sidste spørgsmål.

Jeg kan næsten ikke lade være med at trække på smilebåndet. Det var dog godt nok mange anklager, vi lige skulle have med i sidste omgang. Der var dog én ting, jeg var enig i, nemlig at vi skal have noget mere sundhed for pengene. Det er nok bl.a. derfor, at den socialdemokratiske regionsrådsformand i Region Midtjylland siger, at når han køber MR-scanninger, får han mere end det dobbelte ved at købe det i privat regi, end hvis han selv skal producere det.

Nu ved jeg ikke, om ministeren var væk i hele sidste uge, men ministeren var da på tv for at kommentere nogle af de her sager, der på et tidspunkt var på kræftområdet. Nu genopfrisker jeg ganske hurtigt, hvad det var, der var problemet. En række patienter var ikke blevet scannet til tiden. Regionerne meldte ud: Vi har planer om at indkøbe mere scanningskapacitet, men vi mangler akut MR-scanninger; det er det, der er allerallermest pres på. Samtidig står der en række ledige MR-scannere i privat regi, og så spørger vi bare ministeren helt stilfærdigt: Kunne det ikke være fornuftigt, at man for patienternes skyld rent faktisk gjorde noget for at nedbringe ventetiderne og sørge for, at de kunne komme igennem den hurtige udredning?

Ministeren.

Den der tro på, at vi skal gå til de private for de privates skyld, deler jeg simpelt hen ikke. Vi skal sætte patienterne i centrum, og hvis regionerne kan købe kapacitet hos private, så go ahead! For min skyld, gør det!

Det, der interesserer mig, er, at vi må vælge de værktøjer i den konkrete situation, som giver den bedst mulige behandling for vores patienter, og ikke være så fokuseret på, om det er privat eller offentligt, og navnlig ikke bevæge os tilbage i den situation, som vi havde under den tidligere regering, hvor man for at skabe et privat marked kunstigt giver en overbetaling – altså simpelt hen betaler for meget for en ydelse, som man ellers kunne få, bare fordi man vil skabe et privat marked.

Tak. Det var slut på spørgsmål 17.

Spørgsmål 18 er stillet til ministeren for sundhed og forebyggelse, og det er også stillet af fru Sophie Løhde fra Venstre. Hr. Hans Andersen er medspørger også på det her spørgsmål.