Spm. nr. S 1170

3) Til finansministeren af:

Jakob Engel-Schmidt (V) :

Er ministeren tilfreds med, at de 40.000 jobs i den private sektor, som regeringen bryster sig af at have skabt, primært er deltidsjob og studiejob på helt ned til et par timers arbejde om ugen?

Værsgo.

Tak for det til formanden. Det er jo dejligt, at ministeren, når ministeren er kommet i salen, trods alt får mulighed for at besvare et enkelt spørgsmål, når de to andre nu er trukket.

Jeg vil gerne spørge ministeren, om ministeren er tilfreds med, at de 40.000 jobs i den private sektor, som regeringen fortæller man har skabt, primært er deltidsjobs og studiejobs på helt ned til få timers arbejde om ugen?

Finansministeren.

Mange tak, og mange tak for den her lejlighed til at få sat den sag på plads. Det tror jeg der kan være et fint behov for, også når man tager spørgerens vidensgrundlag på det her punkt i betragtning.

Det er sådan, at den samlede private beskæftigelse i Danmark er steget med 39.000 personer, hvis man skal være helt præcis, fra andet kvartal 2013 til fjerde kvartal 2014. Hvis man foretager en korrektion for faldet i den gennemsnitlige arbejdstid, er beskæftigelsesstigningen på 31.000 personer i den private sektor, altså helt bogstaveligt er der kommet 31.000 personer flere i arbejde i den private sektor med den samme gennemsnitlige arbejdstid som de øvrige beskæftigede i den private sektor. Derfor er det ikke – og jeg vil gerne understrege det – ikke korrekt, at den omtalte beskæftigelsesstigning på ca. 40.000 i den private sektor primært er deltidsjobs og studiejobs, som spørgeren påstår. Der er tale om en reel beskæftigelsesstigning.

Jeg tror så, spørgeren er undskyldt, idet spørgeren refererer og genererer sit spørgsmål på baggrund af en artikel i Jyllands-Posten, og den redigerer spørgeren jo ikke, en artikel af 30. april 2015, hvor der henvises til en undersøgelse for Økonomi- og Indenrigsministeriet, der ifølge Jyllands-Posten skulle tages til indtægt for, at den stigende beskæftigelse i den private sektor primært er deltidsjob og studiejob. Det er imidlertid en misvisende udlægning af den pågældende undersøgelse. Det er sådan, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i deres økonomiske redegørelse fra august 2014 alene har undersøgt beskæftigelsesstigningen fra 4. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013. Den stigning, vi har fået siden, på 40.000 personer vedrører imidlertid en anden periode, nemlig perioden for 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014. Dermed tager den pågældende undersøgelse jo slet ikke højde for udviklingen i 2014, og det er jo netop det år, hvor vi for alvor har set en fornyet fremgang i økonomien. Derfor giver undersøgelsen heller ikke noget retvisende billede af hele den beskæftigelsesstigning, der har været, på næsten 40.000 personer, der er sket fra 2. kvartal 2013 til 4. kvartal 2014.

Så når spørgeren beder mig svare på, om jeg er tilfreds med 40.000 ekstra private arbejdspladser, er svaret: Ja. Svaret er også, at vi skal videre, og med regeringens økonomiske politik kan vi se frem til en samlet stigning i den private beskæftigelse på 160.000 fuldtidspersoner frem mod 2020, og det kan så vel at mærke ske, samtidig med at vi prioriterer et rum til at videreudvikle og udbygge den service, vi leverer i den offentlige sektor.

Jakob Engel-Schmidt.

Tak til finansministeren. Det er jo glædeligt, at vi alle sammen kan blive klogere, og hvis det forholder sig sådan, som ministeren fortæller, så er der måske også mulighed for, at selv jeg vil revidere min opfattelse.

Jeg er altid glad, når mennesker går fra passiv forsørgelse og finder et job, ligesom ministeren med garanti også er det. Det er jo en fælles målsætning, at vi får så mange danskere ud på arbejdsmarkedet som overhovedet muligt. Jeg har netop læst den Økonomiske Redegørelse af august 2014. Der skriver regeringen jo netop selv:

Det er i høj grad unge studerende, der er kommet i beskæftigelse i de private serviceerhverv gennem 2013. De arbejder generelt færre timer end andre, hvilket afspejler, at der er tale om et bijob ved siden af uddannelsen.

Jeg lytter selvfølgelig til ministerens svar, og det, ministeren startede med at sige, var, at de tal, man havde korrigeret for, var fra andet kvartal 2013 til fjerde kvartal 2014, hvis ikke jeg hørte ministeren forkert. Derfor er der jo en lille diskrepans. Jeg anerkender, at artiklen i Jyllands-Posten kan være misvisende. Jeg har ikke skrevet den, jeg har ikke noget grundlag for at vurdere det. Men regeringens egen Økonomiske Redegørelse hæfter sig jo netop ved, at det igennem hele 2013 – ikke kun for det andet kvartal, som ministeren omtalte – primært er studiejobs og deltidsjob, der er skabt. Så kan det være tilfældet, minister, at sandheden ligger et sted midtimellem? For ellers er der jo tale om, at det er helt nye oplysninger, ministeren giver i Folketingssalen, når man ser på regeringens eget citat fra den Økonomiske Redegørelse, der altså omhandler hele 2013.

Fra nu af er der så kun ½ minut til hvert indlæg.

Finansministeren.

Jeg tror, der er to rigtig vigtige ting at uddrage på baggrund af det svar, der er givet, og også af den opfølgning. spørgeren gav.

For det første burde vi kunne finde sammen på tværs af partiskel i forhold til at irettesætte Jyllands-Posten på det her punkt. Vi bør begge to, både jeg og spørgeren, med det, vi har lært her i dag i Folketingssalen, gå ud i den offentlige debat og meddele dem, der har skrevet pågældende artikel i Jyllands-Posten, at det, de har bragt på forsiden der, er forkert, og dermed at også de ordførerkommentarer, der kom fra Venstre i den forbindelse, var forkerte. Det ville være nyttigt.

Når det gælder fakta, er de præcis, som jeg har oplyst dem, og de er ikke nye – det er ikke nye data, der bringes frem her. Det eneste nye er, at noget forkert korrigeres, og det er jo altid nyttigt.

Jakob Engel-Schmidt.

Jeg blev en del klogere til at begynde med, men så stoppede oplysningsniveauet desværre også, idet finansministeren meget belejligt undlod at svare på mit spørgsmål, netop om den Økonomiske Redegørelse ikke også omhandlede hele 2013.

Jeg glæder mig over, at der er kommet nye jobs. Det gør finansministeren også. Men jeg skal spørge finansministeren om to ting: Er det ikke rigtigt, at Danmark sammenlignet med vores nabolande stadig væk har haft en markant lavere vækst i beskæftigelsen, og når nu finansministeren er så venlig at være i salen, kan finansministeren så ikke også fortælle lidt om, hvad regeringens nye vækstinitiativer vil skabe af nye arbejdspladser fremadrettet?

Finansministeren.

Det, der er rigtigt, var, at Danmark blev ramt meget hårdere af den krise, alle lande blev ramt af, fordi der var ført en forholdsvis ufornuftig økonomisk politik før regeringsskiftet. Det har vi betalt en meget høj pris for i Danmark – målt i kroner og øre, målt i arbejdspladser, særligt private arbejdspladser.

Det, der også er rigtigt, er, at den kurve nu er knækket markant i den rigtige retning med mange tusinde nye arbejdspladser, der er kommet i den private sektor – det er mange flere tusinde nye private arbejdspladser, vi får i de kommende år, hvis vi holder kursen – og at de kommentarer, Venstres ordfører på det økonomiske område fik givet til Jyllands-Posten om forkerte tal og data på det her område, jo bør trækkes tilbage på baggrund af, hvad spørgeren i dag har gjort gældende.

Jakob Engel-Schmidt, sidste spørgsmål.

Nu iagttager finansministeren jo en helt særlig grad af munterhed på Venstres vegne her i salen.

Det sidste, jeg spurgte om, henviser jo til et svar, finansministeren faktisk selv har givet Finansudvalget den 23. marts 2015. Det er ministerens egne embedsfolk, der faktisk oplyste Folketinget, at jobvæksten herhjemme har været særdeles meget lavere end i de omkringliggende lande. Finansministeren kan sikkert selv huske svaret.

Jeg vil gerne spørge igen. Nu har vi så snakket om de her 40.000 nye arbejdspladser. Vi anerkender begge, at der er behov for flere – det går hurtigere i udlandet. Regeringen har i dag fremlagt en buket af vækstinitiativer. Hvor mange nye jobs skaber de her vækstinitiativer, finansminister?

Finansministeren.

Samlet set har regeringen jo et mål om at få skabt 150.000 nye private arbejdspladser frem mod 2020. Det, man kan se i prognoserne, er, at vi er på sporet af at nå det mål.

Nu har man selv stillet spørgsmålet, og når nu man har fået oplyst, at det, man har stillet spørgsmålet på grundlag af, er forkert, og når der ude i offentligheden på forsiden af en stor dansk avis er blevet bragt en forkert nyhed, og når ens egen ordfører på området har kommenteret den pågældende nyhed forkert, så synes jeg, det da ville være på sin plads – det er Folketinget, vi er i; spørgeren har selv valgt at rejse denne debat – at give et tilsagn om, at man fra Venstres side trækker det tilbage; at man anerkender, at det her er 40.000 arbejdspladser; og at vi i øvrigt er på sporet af mange flere arbejdspladser, hvis vi følger den kurs, regeringen har lagt. Det ville være nyttigt. Det er i hvert fald korrekt.

Det pågældende spørgsmål er afsluttet. Så den samtale må fortsætte uden for spørgeinstituttet.

Det næste spørgsmål er til justitsministeren af hr. Kim Christiansen.