Spm. nr. S 1094

5) Til uddannelses- og forskningsministeren af:

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) :

Bekymrer det ikke ministeren, at de nyeste tal for EU-arbejdstagere, som får SU i Danmark, viser, at der har været en markant stigning i antal studerende fra en række lande som f.eks. fra Rumænien, hvor antallet i 2011 var 33, i 2012 var antallet 58, i 2013 var antallet 526, og i 2014 var antallet 998?

Hr. Jens Henrik Thulesen Dahl vil nu oplæse det første spørgsmål.

Tak. Bekymrer det ikke ministeren, at de nyeste tal for EU-arbejdstagere, som får SU i Danmark, viser, at der har været en markant stigning i antal studerende fra en række lande som f.eks. Rumænien, hvor antallet i 2011 var 33, i 2012 var antallet 58, i 2013 var antallet 526, og i 2014 var antallet 998?

Ministeren.

Først og fremmest tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne understrege, at der ikke er noget underligt i, at antallet af studerende fra EU- og EØS-landene, som modtager SU som vandrende arbejdstagere, er steget markant fra 2011 til 2014.

Det skyldes, som det er spørgeren velkendt, at vi i lyset af L.N.-dommen i 2013 netop ændrede praksis, så studerende fra EU- og EØS-landene i dag har mulighed for at modtage SU, hvis de arbejder ved siden af studierne i et vist omfang. Tidligere var det et krav, at man også havde arbejdet i Danmark, inden man ansøgte om SU. Så at der er tale om en markant stigning fra før den ændring til efter, kan ikke overraske nogen, og det er jeg sikker på heller ikke overrasker spørgeren.

Arbejde gør det naturligvis ikke alene, og EU- og EØS-studerende skal ligesom danske studerende og fuldstændig som alle andre optages og følge studierne for at kunne modtage SU, og så har vi givet mulighed for, at der kan ske en hurtigere afprøvning på de videregående uddannelser af, om de studerende faktisk også er studieaktive. Så nej, jeg er af den grund ikke bekymret for udviklingen.

Jeg er mig naturligvis mit ansvar bevidst. Jeg er ikke blind for, at der kan være nogle – ligesom det kan være i forbindelse med alle andre ydelser – der vil forsøge at udnytte reglerne, og derfor har regeringen også indført en skærpet administrativ kontrol. Måned for måned bliver der holdt øje med, om betingelserne for at modtage SU som vandrende arbejdstager til stadighed er opfyldt. Hvis ikke de er det, stopper SU'en, og hvis der er udbetalt for meget, så følger vi op med et tilbagebetalingskrav.

Endelig vil jeg blot også gøre opmærksom på, at internationale studerende faktisk udgør et meget stort potentiale. Vores erhvervsliv har – og det er jo senest udtrykt i dag af en stor erhvervsorganisation – brug for masser af kloge hoveder, og gerne nogle, der samtidig har hænderne skruet rigtigt på. Så desto bedre vi er til at fastholde de studerende i Danmark efter studierne, desto større er gevinsten.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jeg er jo fuldstændig klar over, at det er en konsekvens af en EU-dom, og at det er en konsekvens af nogle EU-regler. Det er også derfor, vi har haft diskussionen før, og min bekymring bliver selvfølgelig ikke mindre af, at tallene stiger så voldsomt, som de altså gør.

Så kan det godt være, at ministeren siger, at der var nogle i forvejen, der kunne dække nogle af tallene, men det er stadig væk voldsomt, når vi det første år ser en tidobling og året efter ser en fordobling. Så kan jeg godt se frem til, at vi får fordoblinger igen og igen, og hvornår stopper det så?

Derfor vil jeg gerne spørge, om ministeren virkelig mener, at det er godt og i orden, at det er EU, der i højere og højere grad via flere forskellige domme bestemmer, hvem der skal have SU, og hvem der skal have gratis uddannelser i Danmark, og der har vi på det seneste også set domme om SU i forhold til nogle, der tager studier i udlandet, og som også skal have SU fra Danmark.

En ting er, at vi i Danmark kan vælge at tage unge ind fra udlandet, der er rigtig dygtige, og give dem en uddannelse. Men burde det ikke være os her i Danmark og os her i Folketinget, der selv bestemmer, hvem vi vil bruge penge på at uddanne?

Ministeren.

Vi har her i Folketinget mulighed for at fastsætte kriterierne, og det har vi jo også gjort sammen. Det, som EU og vores medlemskab af EU medfører, er den fri bevægelighed for arbejdstagere. Og det følger jo af L.N.-dommen, at har man arbejde i et vist antal timer og samtidig studerer på fuld tid og lever fuldt ud op til de forpligtelser, så får man som EU- eller EØS-borger også ret til SU. Og den fri bevægelighed er et helt enormt gode for Danmark og for danske virksomheder. Så derfor synes jeg ikke, det er bekymrende. Jeg tror, vi kan få rigtig meget ud af de her internationale studerende.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Så ministeren mener ikke, at det er bekymrende, at vi har de her stigninger. Hvor er grænsen? Når man nu den anden dag kunne se, at cirka halvdelen af de studerende på VIA i Horsens er udenlandske, og når jeg hører om, at man fra uddannelsesstedernes side går ud og orienterer de potentielle studerende i bl.a. Rumænien og andre steder om, at hvis de kommer til Danmark og tager et lille job, så kan de få en gratis uddannelse og SU, mener ministeren så virkelig, at det er den måde, vi skal agere på – at vi skal sige: Det er helt fint?

Det gør vi ikke i Dansk Folkeparti. Vi synes, der bør være nogle grænser. Vi synes, at vi selv bør bestemme, hvilke studerende der skal have SU i Danmark.

Ministeren.

Vi har jo også selv fastsat de kriterier, der skal gælde. Jeg er som sagt meget stor tilhænger af den fri bevægelighed, og vi kan ikke se, at der skulle være en særlig søgning til studier i Danmark, fordi man kan få SU. Det er oplagt, at der er flere, der får SU, fordi der er flere, der kan få SU. Men der har været en søgning, og der er en stigende søgning af internationale studerende til danske uddannelser. Det er godt, for det har vi brug for, og det er klart, at det vil danske uddannelser også gerne have. Vi har jo internationaliseringsmålsætninger, som netop handler om, at vi skal tiltrække flere, ligesom vi gerne vil have flere danske studerende ud.

Det, som er hovedopgaven, er, at vi skal have rigtig mange af dem til at blive og arbejde i Danmark, for så er de – og det er de også på bundlinjen – en kæmpe gevinst for dansk økonomi.

Jens Henrik Thulesen Dahl.

Jamen jeg kan jo godt høre, at ministeren ikke deler min bekymring, og det kan selvfølgelig bekymre mig. Men jeg vil gerne spørge: Er der slet ikke nogen grænse? Altså, der har været en meget stor stigning i de sidste par år. Hvis den stigning fortsætter, ser det ud til, at der vil komme rigtig, rigtig mange europæiske unge til Danmark for at tage en uddannelse. På et eller andet tidspunkt må der jo være en grænse. Altså, vi har lavet dimensionering, vi har lavet om på antallet af uddannelsespladser. På et eller anden tidspunkt må dem, der kommer udefra, jo begynde at skubbe det danske studerende ud af uddannelsessystemet.

Så jeg vil gerne høre: Har ministeren slet ikke en grænse for, hvor mange der kan komme hertil, eller skal vi bare sige: Kom her, alle dygtige unge i Europa, kom til Danmark og få en uddannelse; det vil vi gerne betale for?

Ministeren.

Jeg tror ikke, det bliver sådan. Danske studerende har jo retskrav på pladser, også på kandidatuddannelser, som primært er dem, der bliver søgt ind på.

Vi skal selvfølgelig holde øje med den her udvikling. For nuværende er det en rigtig god forretning for Danmark, at vi kan tiltrække udenlandske studerende, og vi får i øvrigt brug for at kunne tiltrække udenlandsk arbejdskraft fortsat og i mange år fremad, for det er det, der skaber nye job til mange flere danskere.

Så jo flere af de her udenlandske studerende, vi kan holde på, og som bliver i Danmark og bidrager med deres viden, som de har opnået på danske uddannelser – for de er jo dygtige nok til at blive optaget på dem, samtidig med at de har kunnet få et arbejde et vist antal timer i Danmark – jo bedre er det for danskerne og for dansk økonomi.

Tak.

Det næste spørgsmål er ligeledes af hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.