Tak for spørgsmålet.
Jeg vil indlede med at sige, at ældre borgere selvfølgelig skal have den hjælp, som de har behov for, og det skal de uanset deres alder, bopæl og indkomst.
Det ligger sådan set også i formålet med den lovgivning, der udgør rammen for at give hjemmehjælp.
Det betyder, at der skal tages udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete situation, et udgangspunkt, som jeg ved at hr.
Flemming Damgaard Larsen er enig med mig i.
Det er ikke nogen nyhed, at der er forskel på, hvem der får hjemmehjælp, for dem, der har brug for hjemmehjælp, er jo ofte de ældre, der har en dårlig sundhedstilstand, og den ulighed har typisk fulgt den ældre gennem hele livet og er således ikke først opstået i en sen alder.
Den undersøgelse, som spørgsmålet refererer til, viser, at det er de enlige ældre med lav indkomst og uddannelse, der får mest hjælp.
Jeg mener også, at det vel nok havde været lidt mærkeligt, hvis undersøgelsen havde vist det modsatte.
For vi har jo lige slået fast, at hjemmehjælpen skal gives ud fra – hvad?
Netop behovet.
Vi har et kommunalt selvstyre i Danmark, og det betyder, at visitationen til hjemmeplejen er lagt ud til kommunerne.
Det betyder også, at der kan være forskelle fra kommune til kommune.
Det gælder for ældreområdet og for alle andre velfærdsområder.
Jeg tror dog ikke, Venstre mener, at vi skal til at ændre på det kommunale selvstyre, og det hører jeg heller ikke hr.
Flemming Damgaard Larsen sige.
Det, vi kan gøre på Christiansborg, er at skabe nogle gode rammer for, at kommunerne kan udføre deres opgaver, og derfor glæder jeg mig også over, at vi sammen med Venstre og de andre satspuljepartier netop har indgået en aftale om at ændre de forebyggende hjemmebesøg.
Den forebyggende indsats er nemlig meget vigtig, hvis vi skal undgå, at der overhovedet bliver behov for hjemmehjælp.
Jeg er især glad for, at de forebyggende besøg fremover vil kunne målrettes de borgere over 65 år, der er i en særlig risikogruppe, for lige præcis det kan også være med til at udligne den sociale ulighed.
Tak.