Som spørgeren sikkert er klar over, er der på nuværende tidspunkt for lange sagsbehandlingstider i Patientombuddet.
Sagsbehandlingstiden skal nedbringes, også når det drejer sig om mere ukomplicerede sager, som spørgeren karakteriserer den her sag som.
At der er udfordringer med sagsbehandlingstiderne, har evalueringen af patientklagesystemet, som COWI har foretaget, også vist, og derfor har jeg bedt Patientombuddet om at lave en handlingsplan, som indeholder initiativer, som kan nedbringe sagsbehandlingstiderne.
I forhold til de indledende sagsskridt, som omtales i spørgsmålet, er det for mig oplyst, at Patientombuddet som hovedregel relativt hurtigt afklarer, om en sag kan behandles eller ej.
Her skal Patientombuddet tage stilling til, om klageren er klageberettiget, om klagen falder inden for Patientombuddets eller Disciplinærnævnets kompetence, og om sagen måtte være forældet.
Patientombuddet har over for ministeriet oplyst, at der i første kvartal af 2015 har været en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 25 dage til at foretage de her indledende sagsskridt.
Jeg tror ikke, det er hensigtsmæssigt at komme med bud på, hvad sagsbehandlingstiden præcis bør være.
Hvorfor ikke det?
Det er, fordi sagsbehandlingstiden jo skal afhænge – og vil afhænge – af sagens kompleksitet.
Sådan må det jo være.
Men når jeg har bedt Patientombuddet om at udarbejde en handlingsplan for nedbringelse af sagsbehandlingstiderne, er det selvfølgelig, fordi jeg mener, sagsbehandlingstiderne generelt er for høje.
Jeg mener, det er væsentligt i den her sammenhæng, at der opstilles og arbejdes efter mål, som både er ambitiøse – under hensyn til at lange sagsbehandlingstider kan være en belastning for patienterne, kan være en belastning for sundhedspersonerne, kan være en belastning for de pårørende – og realistiske, så der også tages højde for, at det, at det skal gå stærkt, jo ikke skal ske på bekostning af kvaliteten i den sagsbehandling, som skal finde sted.