Spm. nr. S 959

2) Til beskæftigelsesministeren af:

Bent Bøgsted (DF) ) :

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de, der er berettiget til at få et ressourceforløb i henhold til reglerne for førtidspension eller fleksjob, også får et ressourceforløb?

Værsgo.

Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at de, der er berettiget til at få et ressourceforløb i henhold til reglerne for førtidspension eller fleksjob, også får et ressourceforløb?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil gerne starte med at sige, at hele ideen med den reform, vi har lavet af førtidspensionen og fleksjobområdet, er, at nogle af vores mest sårbare og udsatte borgere, der ofte har problemer, der går på tværs af området – altså, man mangler et arbejde, man har måske ikke fået taget sig en uddannelse, det kan være, der er stødt sociale problemer til, og måske har man en psykisk sårbarhed, så man også er tilknyttet psykiatrien – skal have al den hjælp, de har behov for. Og det er vigtigt, at vi i vores velfærdssamfund har øje for, at der er borgere, der har meget komplekse og sammensatte problemer, hvor vi skal gøre alt, hvad vi overhovedet kan for ikke alene at bringe dem tættere på arbejdsmarkedet, men selvfølgelig også få afhjulpet de ofte dybe sociale problemer, der er. Det var det, der var bevæggrunden for vores førtidspensionsreform, hvor vi siger, at vi i stedet for at tildele en førtidspension til helt unge mennesker, hvis der er mulighed for, at de kan få det bedre, hellere vil sætte ind med en intensiv hjælp, bistand og støtte. Det kræver selvfølgelig, at de ressourceforløb, der er behov for, bliver oprettet. Det siger sig selv.

Jeg skal ikke lægge skjul på, at det, at der ved udgangen af 2013 var oprettet godt 2.000 ressourceforløb, er for lidt, og at jeg har haft en endog meget insisterende dialog med Kommunernes Landsforening om, hvordan vi i fællesskab får det her tal til at stige. Jeg tror også, det er vigtigt at få sagt, at nogle af de borgere, der tidligere er blevet tildelt en førtidspension, måske har fået andre løsninger end præcis et ressourceforløb. Jeg hører i hvert fald mange steder fra, at den nye fleksjobordning, hvor man nu kan komme i fleksjob også kun i få timer, for mange er et godt alternativ til førtidspension. Og i det omfang det er rigtigt, er det jo en meget positiv nyhed, for jeg tror egentlig, at mange mennesker hellere vil have nogle få timers arbejde med kolleger og tilknytning til arbejdsmarkedet end blot en førtidspension og måske via den blive overladt til sig selv.

Så der er plusser og minusser her, men det er helt afgørende, at der bliver oprettet flere ressourceforløb, og det har jeg meddelt kommunerne endda meget, meget tydeligt.

Hr. Bent Bøgsted.

Tak for det. Når man kigger på ressourceforløbene, er jeg da enig med ministeren i, at dem, der har behov for det, selvfølgelig skal have det, og at de skal hjælpes, også hvad angår det med fleksjob, altså at de skal have et fleksjob i stedet for at komme på førtidspension. Det er slet ikke noget problem i den forbindelse her. Men problemet er jo, at mange kommuner ikke sender nogen på ressourceforløb, fordi de først skal igennem en arbejdsprøvning. De skal først finde ud af, om de kan få fleksjob, eller om de kan komme ud på arbejdsmarkedet. Der er jeg glad for det svar, jeg har fået fra ministeren på spørgsmål nr. 94, hvor ministeren skriver:

»Det er ikke et krav, at kommunen først skal udrede, hvor mange timer den pågældende vil være i stand til at arbejde, før der kan tages stilling til et ressourceforløb.«

Det giver jo bare den her mulighed, at hvis borgerne kommer ind i et ressourceforløb, kan de få en afklaring, få at vide:

O.k., det er et fleksjob, du skal have. Selvfølgelig skal du ikke på førtidspension. Vi kan ikke få dig tilbage på arbejdsmarkedet – det er et fleksjob.

Vi kan bruge ressourceforløb til at få gang i dem, der går og er røget ud af systemerne, og som egentlig er syge, og som burde samles op med et ressourceforløb. Det er også nogle af dem, der er ramt af kontanthjælpsreformen her. De kan så få et ressourceforløb, så de kan få en afklaring på deres situation. Det er det, som rigtig mange har manglet, og hvor mange kommuner har ladet stå til og har sagt: Vi skal ikke have nogen ind i ressourceforløb. Vi afklarer det først.

Men hvis kommunerne tog fat i det her og så fik dem, der var berettiget til at komme i et ressourceforløb, afklaret under ressourceforløbet, ville det hjælpe rigtig mange, og de ville kunne komme videre med deres tilværelse i stedet for at blive fanget i et hul. Det er det, vi skal frem til.

Jeg synes også, jeg kan lytte mig frem til det, ministeren siger, nemlig at det også er ministerens ønske. Så er det bare, hvordan ministeren sikrer – og der har været en samtale – at kommunerne så også sætter gang i det. Jeg har hørt nogle kommuner, efter at ministeren har været derude, sige, at o.k., så må de nok hellere tage sig lidt sammen. Men der kommer vel en opfølgning på det med hensyn til, hvordan udviklingen bliver det næste halve år.

Ministeren.

Jeg er jo glad for, at vi deler den politiske intention. Mennesker, der har behov for hjælp, skal have hjælpen. Den skal komme tidligt, være forebyggende, og den skal gå på tværs af socialområde, sundhed, beskæftigelse og uddannelse. Vi skal ikke opgive mennesker. Vi skal tværtimod investere både den tid og de ressourcer, der skal til, sådan at flere, også vores psykisk sårbare, kan få lov til at leve et liv også med beskæftigelse og forhåbentlig rigtig, rigtig gode kolleger.

Hvad gør vi nu? Jeg har haft en meget tæt dialog med KL. De har meldt ud, både pr. brev, men også i offentligheden i forrige weekend, at også kommunerne mener, der skal oprettes flere ressourceforløb. Jeg vælger nu at indskærpe over for kommunerne, at man måske har visiteret for snævert indtil nu, fordi der bestemt også er borgere i kontanthjælpssystemet, der ville have godt af et ressourceforløb. Hvis man har været i kontanthjælpssystemet i mange år – og dermed på overførselsindkomst i mange år – og måske har noget sygdom tilknyttet, så kan man også være i målgruppen for det. Derudover tager jeg en række mindre initiativer, for det er fuldstændig afgørende: Er man syg, har man behov for hjælp, og så skal man også have det.

Hr. Bent Bøgsted.

Det lyder rigtig godt, og jeg håber så, at ministeren vil give en orientering – jeg ved ikke, hvor lang tid der skal gå – så vi får et overblik over, hvordan det er kommet til at gå, inden sommerferien, om der er kommet gang i det. Jeg ved ikke, hvor hurtigt ministeren kan få tilbagemeldinger fra kommunerne om den indsats, de gør, og om de også lever op til det, ministeren siger, for det lyder rigtig godt, hvis bare kommunerne så også lever op til det.

Jeg går ud fra, at ministeren så over for kommunerne følger op på, om de så har ændret deres praksis, for det vil hjælpe rigtig mange, at de kan have tillid til, at der er et system, der hjælper dem, når de er kommet i knibe sådan helt uforvarende. Mange er kommet i knibe på grund af det, som vi i fællesskab har lavet herinde i Folketinget, og så skal de selvfølgelig også have hjælp til at komme ud af den klemme igen.

Ministeren.

Jeg vil garantere og love spørgeren, at jeg følger meget, meget tæt, hvordan det går med udviklingen i antallet af ressourceforløb, og der har jo altså været en stigende tendens, men så også fra et alt, alt for lavt udgangspunkt.

Jeg tror, det er vigtigt at holde fast i, at i de situationer, hvor der er et bedre alternativ end ressourceforløbet, er det jo positivt, hvis det er det, man finder ud af, og det kan f.eks. være fleksjobbet på kun få timer. Der bliver oprettet ganske mange fleksjob på få timer, og jeg hører også meget direkte fra nogle af kommunerne, at der er borgere, der simpelt hen har bedre af det og gerne vil det. Det er fint, men den gruppe, vi skal være koncentreret om, er jo dem, der måske bliver ladt i stikken, fordi de ikke får et ressourceforløb, og de skal have det.

Hr. Bent Bøgsted, sidste omgang.

Tak, minister, men et bedre tilbud end et ressourceforløb er et fleksjob. Men de skal have en afklaring på, om de kan få et fleksjob, og det kan ske i et ressourceforløb. Det er det, ministeren også har skrevet i svaret, nemlig at det kan ske i et ressourceforløb. For de får jo ingen afklaring til et fleksjob, før de har været igennem et eller andet, og hvis de kan komme ind i et ressourceforløb, er det jo bedre, at de gør det, end at de bare bliver smidt ud af systemet, og kommunen så kan se efter, om man gider kigge på, om de nu skal have et fleksjob. For det gør kommunerne ikke, hvis de er helt ude af systemet, hvis de ikke får en ydelse eller noget, så er de helt væk.

Hvis de derimod kommer ind i et ressourceforløb, så kan der ske en afklaring der, og det kan ske ret hurtigt, at der bliver sagt: Jamen du skal i fleksjob. Det kan være efter ½ år, så er de udredt: Det er et fleksjob, vi skal satse på til dig. Så er de udredt, og så har man i ressourceforløbet godkendt dem til fleksjob. Så får man dem samlet op.

Ministeren.

Nu er det jo ikke noget mål i sig selv, at afklaring og udredning i beskæftigelsessystemet skal tage lang tid, og jeg kan i hvert fald konstatere, at man nogle steder har været i stand til at afklare og visitere folk til fleksjobordningen relativt hurtigt. Det kan man gøre med nogle borgere. Der er ingen tvivl om, at der er andre forløb, der tager længere tid, men det skal ikke være noget mål i sig selv, at det skal tage lang tid.

Hvis man f.eks. har en ung psykisk sårbar kvinde, som har rigtig, rigtig store udfordringer, og hvis man hurtigt kan afdække, at hun vil have godt af at komme i fleksjob, at hun er klar til det og man kan finde en arbejdsgiver, der gerne vil ansætte hende, så kan det jo være bedre at træffe den beslutning i stedet for at igangsætte et længerevarende ressourceforløb. Mennesker er forskellige, indsatsen skal også være det. Det afgørende er, at man får den indsats, man har behov for.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål til beskæftigelsesministeren er af hr. Hans Andersen.