Spm. nr. S 385

8) Til socialministeren af:

Peter Westermann (SF):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at den nye boligaftale betyder, at landets lejere gennem Landsbyggefonden skal betale hele indsatsen i de udsatte boligområder, set i lyset af regeringens klare udmeldinger om at ghettodannelse er et samfundsproblem?

Spm. nr. S 385

8) Til socialministeren af:

Peter Westermann (SF):

Mener ministeren, at det er rimeligt, at den nye boligaftale betyder, at landets lejere gennem Landsbyggefonden skal betale hele indsatsen i de udsatte boligområder, set i lyset af regeringens klare udmeldinger om at ghettodannelse er et samfundsproblem?

Hr. Peter Westermann for oplæsning af spørgsmålet.

Mener ministeren, at det er rimeligt, at den nye boligaftale betyder, at landets lejere gennem Landsbyggefonden skal betale hele indsatsen i de udsatte boligområder, set i lyset af regeringens klare udmeldinger om, at ghettodannelse er et samfundsproblem?

Socialministeren.

Jeg er bestemt ikke enig i, at det er Landsbyggefonden, der betaler hele indsatsen i de udsatte boligområder. Indsatsen i de udsatte boligområder er meget bred og omfatter mange dele af velfærdssamfundets ydelser. Og det skal den også gøre for at virke.

I de udsatte boligområder bliver der således hver dag gjort en stor indsats for nogle af de mest udsatte familier i vores samfund; i forhold til kriminalitet; i forhold til uddannelse af børn, unge og voksne; og for at få ledige i beskæftigelse. Det er indsatser, der alle er finansieret over skatten.

Men der skal ikke være nogen tvivl om, at jeg mener, at de boligområder, hvor problemerne og behovene er størst, også skal have den håndsrækning, som tilskud fra Landsbyggefonden kan betyde. Tilskud til nybyggeri, til renoveringer og til boligsociale indsatser er netop vigtige indsatsområder for Landsbyggefonden.

Hr. Peter Westermann.

Tak for det. Men det rokker jo ikke ved, at den nyligt indgåede boligaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti ikke indeholder en eneste skattekrone. Der er ikke afsat en eneste krone på finansloven til den her boligaftale. Det er udelukkende lejernes opsparing i Landsbyggefonden, der betaler.

Samtidig nævner ministeren, at tilskuddet til nybyggeri er et fornuftigt tiltag, Landsbyggefonden kan medfinansiere. Derfor kunne jeg godt tænke mig at følge op og spørge ministeren, om det er ministerens holdning, at tilskuddet til nybyggeri skal fortsætte på det niveau, det har i dag, i fremtidige boligaftaler, eller om det måske endda skal forhøjes.

Ministeren.

Nu vil jeg forholde mig til den boligaftale, der netop er indgået, og der er der blevet indgået en aftale om at sætte ydelsesstøtten til 25 pct., og det er den, der vil være der de kommende 4 år. Det er den periode, som jeg vil forholde mig til.

Hvis man ser på hele grundlaget for Landsbyggefonden og beskrivelsen bag Landsbyggefonden, ser man, at der intet er i vejen for, at Landsbyggefonden yder støtte til nybyggeri. Faktisk var det en af de ting, som man lagde vægt på, dengang den daværende SR-regering lavede den nye finansieringsreform og kom med sit forslag tilbage i 2001.

Hr. Peter Westermann.

Nu fik jeg så ikke svar på, om det ikke ville være mere rimeligt, at staten solidarisk gik ind og medfinansierede noget mere. Der er det her forhold, at der netop ikke er en eneste skattekrone, en eneste krone over finansloven i den nye boligaftale, som går ind og løfter det her, som regeringen jo har råbt ud over alle tage er et stort samfundsproblem. Vi skal have ghettoen tilbage til samfundet, har regeringens overskrift på den her indsats været. Derfor virker det mærkeligt, at samfundet ikke er villig til at trække ghettoen tilbage til samfundet, men at det er ghettoen, som den er i regeringens optik, der skal trække sig selv op ved hårene, netop at lejerne, der bor derude, skal løfte indsatsen helt selv.

Det ville da være nærliggende, at samfundet solidarisk gik ind og var med til at finansiere løsningen af et sådant samfundsproblem, som regeringen jo tilsyneladende mener at det er.

Ministeren.

Nu er det jo sådan, at hele indsatsen for at imødegå ghettoiseringen ikke kun ligger i boligaftalen. Der er sådan set også andre elementer i hele den ghettoplan, som regeringen er kommet med, og der er der også sat midler af til nogle af de tiltag, f.eks. det strategiske samarbejde, hvor der er sat 80 mio. kr. af fra staten – og også i forhold til at styrke sprogundervisningen af børn i forbindelse med dagtilbud, til flyttetilskud, og også i forhold til at man gerne vil have jobcentre ud i nogle af de her belastede og udsatte boligområder. Så det er ikke korrekt, når der bliver sagt, at staten ikke går ind og løfter indsatsen i nogle af de udsatte boligområder.

Hvis man ser tilbage over de seneste 4 år, fra 2007 til 2010, er der faktisk afsat ikke mindre end 754 mio. kr. til forskellige indsatser, som i høj grad har gavnet ghettoindsatsen i nogle af de udsatte boligområder.

Hr. Peter Westermann.

Jeg noterer mig med tilfredshed, at ministeren indrømmer, at den her boligaftale ikke rummer en eneste skattekrone eller en eneste krone over finansloven, hvilket vi i S og SF fra starten af har meldt ud at vi gerne så. Vi har jo netop sat 1 mia. kr. af til en øget renoveringsindsats i udsatte boligområder. Dermed ville vi jo foretrække – og vi har også fundet penge til det – at samfundet solidarisk er inde at betale.

Så anfører ministeren en række øvrige indsatser i forhold til de her udsatte boligområder, og jeg har noteret mig, at man tager nogle penge fra satspuljen, som jo altså er de allersvagestes pulje. Det er penge, der burde gå til projekter for socialt udsatte i samfundet generelt, og penge, som er indbetalt via overførselsindkomster.

Men det ændrer ikke ved, at samfundet solidarisk – de bredeste skuldre – ikke er inde at løfte en tøddel af det her læs, nemlig ghettoiseringen, som regeringen jo har råbt ud over alle tage er et stort samfundsproblem.

Ministeren.

Der må jeg igen korrigere spørgeren, for hvis man ser på nogle af de indsatser, der er i den samlede ghettostrategi, den samlede ghettoplan, ser man, at der også er sat midler af på selve finansloven. Der kommer så også midler fra satspuljen, og ja, det er rigtigt, at man, som det har været førhen med boligaftalerne, går ind og sætter rammerne for, hvad Landsbyggefonden kan bruge de kommende år.

Med hensyn til hvad der egentlig er meningen med Landsbyggefonden, så lever den her boligaftale på glimrende vis op til formålet med Landsbyggefonden, nemlig at Landsbyggefonden med de penge, der bliver indbetalt fra alle de udamortiserede lån rundtomkring i de enkelte boligorganisationer, der er betalt ind til Landsbyggefonden, solidarisk med de mest udsatte boligområder går ind og løfter f.eks. en renoveringsindsats der.

Derfor er jo hele formålet med Landsbyggefonden sådan set også på glimrende vis imødekommet med den her boligaftale.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til socialministeren af hr. Peter Westermann.