L 217 Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og vægtafgiftsloven.

(Omlægning af bilbeskatningen for at mindske CO2-udledningen m.v.).

Af: Skatteminister Kristian Jensen (V)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 25-04-2007
1. behandlet / henvist til udvalg 09-05-2007
Betænkning afgivet 23-05-2007
Betænkning afgivet 30-05-2007
2. behandlet/henvist til udvalg 30-05-2007
Tillægsbetænkning afgivet 30-05-2007
3. behandlet, vedtaget 01-06-2007
Ministerområde:
Skatteministeriet
Resumé:
Loven medfører en omlægning af den samlede bilbeskatning. Loven består overordnet af fem dele:
- En omlægning af varebilbeskatningen.
- En omlægning og styrkelse af sikkerhedsfradragene.
- Indførelse af et fradrag eller et tillæg i registreringsafgiften for personbiler og varebiler afhængig af bilens brændstofforbrug.
- En forhøjelse af skalaknækket for personbiler og motorcykler.
- En stramning af reglerne for autocampere.
Loven skønnes samlet set at reducere emissionerne fra varebiler og personbiler med ca. 175.000 t CO2 årligt på sigt, det vil sige, når hele bilparken er blevet udskiftet - svarende til 2 pct.
Loven trådte i kraft den 15. juni 2007. Ændringerne i registreringsafgiftsloven har virkning fra fremsættelsen. Ændringer i vægtafgiftsloven har virkning fra den første almindelige afgiftsperiode, der påbegyndes den 1. juni 2007 og derefter.
Loven skønnes samlet set at være provenuneutral.
Skatteministeren stillede 11 ændringsforslag til lovforslaget ved 2. behandling og 1 ændringsforslag ved 3. behandling, som alle blev vedtaget. Ændringsforslagene indeholdt bl.a. en udvidet fradragsordning for partikelfiltre, ændring af definitionen af kassebiler, således at kassebiler kan være forsynet med siderude i højre side, samt indførelse af overgangsordninger i forhold til registreringsafgiftsloven for campingbiler og vægtafgiftsloven for varebiler over 3 t.
Afstemning:
Lovforslaget vedtaget med 60 stemmer (V, DF og KF) mod 11 (SF og EL); 38 (S og RV) stemte hverken for eller imod.