Retsudvalget 2023-24
S 877
Offentligt
2860734_0001.png
Offentligt
Folketinget
Lovsekretariatet
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
3. maj 2024
Kontoret for Organiseret
Kriminalitet
Anna Michelsen
2024-05771
3266945
Besvarelse af spørgsmål nr. S 877 fra medlem af Folketinget Mai
Mercad (KF):
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 877, som medlem af
Folketinget Mai Mercado (KF) har stillet til justitsministeren den 26. april
2024.
Peter Hummelgaard
/
Niklas V. Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
Side 1/3
S 877 - 2023-24 - Endeligt svar på S 877: Vil ministeren fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt at styrke samarbejdet på tværs af kommuner om bekæmpelse af kriminalitet og social svindel foretaget af bandemedlemmer ved at give bedre adgang til deling af oplysninger om f.eks. adresse, beskæftigelse og strafbare forhold?
Spørgsmål nr. S 877 fra medlem af Folketinget Mai Mercado (KF):
”Vil ministeren fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt
at styrke samarbejdet på tværs af kommuner om bekæmpelse af
kriminalitet og social svindel foretaget af bandemedlemmer ved
at give bedre adgang til deling af oplysninger om f.eks. adresse,
beskæftigelse og strafbare forhold?”
Svar
:
Bekæmpelse af bandekriminalitet er en helt central prioritet for regeringen.
Bandernes vold går ikke bare ud over banderne selv, men skaber utryghed i
lokalsamfundene og for helt almindelige borgere. Det er derfor vigtigt, at
myndighederne har de redskaber, som de har brug for til effektivt at kunne
bekæmpe banderne og deres skruppelløse kriminalitet.
Jeg er derfor glad for, at regeringen den 8. november 2023 indgik en bred
politisk aftale med bl.a. spørgerens parti om en ny bandepakke med 44
initiativer, der skal bidrage til at sikre et strammere greb om banderne og
større retfærdighed for borgerne. Dette sker bl.a. ved, at der gives flere og
bedre værktøjer til myndighederne, herunder kommunerne. For der er ingen
tvivl om, at kommunerne spiller en utrolig vigtig rolle i den samlede indsats
med at bekæmpe banderne. Derfor er det også vigtigt, at der er tilstrækkelig
klarhed over de instrumenter, som kommunerne har til rådighed.
Med henblik på at skabe klare rammer for offentlige myndigheders
udveksling af oplysninger, herunder på tværs af kommuner, har
Justitsministeriet i 2017 udstedt en vejledning om offentlige myndigheders
udveksling af personoplysninger som led i den koordinerede
myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder
særligt rocker- og bandekriminalitet. Justitsministeriet har desuden i 2019
udstedt en vejledning med en række praktiske eksempler som supplement
hertil. Herudover har Beskæftigelsesministeriet i april 2023 udsendt en
vejledning til kommunerne om videregivelse af oplysninger mellem
kommunerne med henblik på videreførelse af en borgers intensive
beskæftigelsesindsats ved flytning.
Det er min opfattelse, at der er gode muligheder for deling af oplysninger
på tværs af kommunerne. Når det er sagt, skal vi naturligvis løbende være
opmærksomme på, om vi kan give myndighederne endnu bedre værktøjer
til at kunne bekæmpe bandekriminalitet.
Side 2/3
S 877 - 2023-24 - Endeligt svar på S 877: Vil ministeren fremsætte et lovforslag, der skal gøre det muligt at styrke samarbejdet på tværs af kommuner om bekæmpelse af kriminalitet og social svindel foretaget af bandemedlemmer ved at give bedre adgang til deling af oplysninger om f.eks. adresse, beskæftigelse og strafbare forhold?
Afslutningsvis vil jeg gøre opmærksom på, at både Kommunernes
Landsforening og landets tre største kommuner er repræsenteret i Det
Nationale Banderåd, som ledes af Justitsministeriet, og der er også i dette
forum mulighed for, at kommunerne kan spille forslag ind til at forbedre
rammerne for deres indsats mod bandekriminalitet. Regeringens politik er
helt klar. Vi skal tage alle instrumenter i brug i kampen mod banderne, og
derfor hilser jeg også eventuelle forslag på dette område velkommen.
Side 3/3