Mange tak for det. Med afskaffelsen af store bededag stiger årslønnen, fordi den årlige arbejdstid forøges med en dag. Det vil isoleret set føre til, at ydelserne stiger 2 år efter som følge af den automatiske satsregulering. Det er den adfærdsmæssige effekt af denne afledte ydelsesændring, som der spørges ind til. Det reducerede provenu eller ekstraregningen, som spørgeren kalder det, vil imidlertid kun have betydning i 2026, hvis virkningen på ydelserne neutraliseres, som regeringen har lagt op til. Det vedrører altså alene provenuet et enkelt år. Jeg skal for god ordens skyld understrege, at det, der spørges ind til, ikke vedrører selve lovforslaget, men alene drejer sig om fremstillingen af de økonomiske bemærkninger til lovforslaget. Det er ikke en minister, der laver den slags, hverken de fagligøkonomiske vurderinger eller de økonomiske bemærkninger til et lovforslag, det er der nogle andre der sidder gøre, og i det her tilfælde er det udarbejdet i samarbejde mellem embedsmænd i Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet.
Af mine embedsmænd er jeg blevet orienteret om, at der fra område til område er forskellig praksis for, hvordan de økonomiske konsekvenser præcis fremstilles – der er altså ikke en fast skabelon – og at de på Beskæftigelsesministeriets område normalvis fremstilles sådan, at der tages højde for både skat, tilbageløb og adfærd ved lovændringer, som har ydelsesmæssige konsekvenser. Jeg er også blevet oplyst, at der er en tabel i de økonomiske bemærkninger til lovforslaget, som alene angiver provenuet efter skat og tilbageløb og altså ikke adfærd, som man ellers for det meste gør. Tabellen oplyser ikke specifikt, hvad de økonomiske konsekvenser er, når der er taget højde for de adfærdsmæssige konsekvenser af den afledte ydelsesændring i 2023. De embedsfolk anerkender, at det ville have været mere retvisende og i overensstemmelse med det, man normalt gør på Beskæftigelsesministeriets område, hvis det i stedet for havde været virkning både efter skat, tilbageløb og adfærd, der var blevet præsenteret i den oprindelige tabel. Men det er så alene i den økonomiske tabel, og det er alene en 1-årig effekt, der ikke har betydning for de varige økonomiske konsekvenser, når vi gennemfører neutraliseringen senest i 2027, og – det er måske det vigtigste – de erhvervsmæssige konsekvenser fremgår tydeligt af de økonomiske bemærkninger til det efterfølgende lovforslag, hvor vi ændrer ydelserne for at neutralisere virkningen af afskaffelsen af store bededag.