Europaudvalget 2023-24
S 871
Offentligt
2859636_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
[email protected]
Sagsnr.
2024 - 1348
Doknr.
78889
Dato
01-05-2024
Svar på spørgsmål stillet af Dina Raabjerg (KF) den 24. april 2024.
Spørgsmål nr. S 871:
”Skal
ministerens svar på DIU Alm. del
spørgsmål 132 forstås således, at ministeren ikke ar-
bejder for konkrete ændringer på EU-plan for at forhindre, at falske profiler og identitetsty-
veri på Metas platforme anvendes til økonomisk svindel, men derimod mener, at den eksiste-
rende lovgivning er tilstrækkelig?”
Svar:
Lad mig først understrege, at den omtalte svindel, der foregår på Metas platforme, er uaccep-
tabel og allerede ulovlig. Vi har brug for dygtig håndhævelse, god vejledning og konkrete
værktøjer til at komme denne svindel til livs.
Men det er også vigtigt, at vi løbende ser på behovet for ny lovgivning, i takt med at teknolo-
gien udvikler sig, og de kriminelle bliver mere kreative. Regeringen arbejder for, at tech-gigan-
terne også skal være ansvarlige for at mærke AI-genereret indhold på sociale platforme, i
overensstemmelse med ekspertgruppen for tech-giganters anbefalinger.
Det er helt centralt, at techgiganterne lever op til deres ansvar og de forpligtelser, der er i for-
ordningen om digitale tjenester, den såkaldte DSA. EU-kommissionen er heldigvis godt i gang
med at håndhæve
DSA’en over for de
udpegede meget store onlineplatforme og søgemaski-
ner, heriblandt Facebook. Så sent som den 22. april 2024 har Kommissionen indledt en sag
mod TikTok
for at bryde DSA’en.
Men det er også vigtigt, at vi får klædt borgere og virksomheder bedre på til at modstå disse
digitale trusler. Derfor har jeg et vedvarende fokus på digital sikkerhed og digital svindel. I no-
vember 2023 præsenterede regeringen sammen med bl.a. Ældresagen og Teleindustrien en
række initiativer i kampen mod digital svindel. Og det er et område, hvor vi fortsat kigger på
mulighederne for at gøre yderligere ved problematikken.
Med venlig hilsen
Marie Bjerre