Ældreudvalget 2023-24
S 864
Offentligt
2859601_0001.png
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2024 - 3202
Doknr.
857373
Dato
01-05-2024
Medlem af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) har d. 23. april 2024 stillet
følgende spørgsmål nr. S 864 til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 864:
”Hvordan har ministeren i sinde at implementere faste teams i plejedistriktet
Solvang i Vordingborg, hvor medarbejderne grundet deres store arbejdspres
lider af sygdom og derfor ofte kun kan stille med 4 ud af 16 medarbejdere,
hvilket også gør sig gældende andre steder?”
Svar:
Som ældreminister er det mit ansvar at sikre de overordnede rammer for en
ordentlig ældrepleje. Det er kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der
har ansvaret for at tilrettelægge konkrete indsatser for ældre borgere herunder
at sikre, at den enkelte borger får den hjælp og pleje, som borgeren har behov
for. Derfor kan jeg ikke kommentere på den konkrete situation, som spørgeren
refererer til.
Jeg anerkender, at der hersker udfordringer med højt sygefravær blandt
medarbejdere i ældreplejen i flere kommuner. Det er vi i regeringen meget
optaget af at ændre.
Med ældrereformen skabes rammerne for en ældrepleje med mere tillid til
medarbejdernes faglighed, mindre behov for dokumentation og skriftlighed og
bedre muligheder for, at medarbejderne kan opbygge relationer til de ældre.
Formålet er dels at skabe en ældrepleje med mere selvbestemmelse,
fleksibilitet og kontinuitet for den ældre, dels at skabe mere attraktive
arbejdspladser, som både kan bidrage til fastholdelse og rekruttering af nye
medarbejdere. Derudover understøtter vi med ældrereformen en øget
udbredelse af faste teams i ældreplejen.
Erfaringen viser, at en organisering i faste teams kan bidrage til en nedsætte
sygefravær og personaleomsætning. I Holland har de leverandører, der
arbejder efter Buurtzorg-modellen, eksempelvis mindre end halvt så meget
sygefravær og mindre end halv så stor personaleomsætning i sammenligning
med øvrige leverandører. Derudover har VIVE delevalueret forsøg med
udbredelse af faste teams i en række danske kommuner, der peger i samme
positive retning
1
S 864 - 2023-24 - Endeligt svar på S 864: Hvordan har ministeren i sinde at implementere faste teams i plejedistriktet Solvang i Vordingborg, hvor medarbejderne grundet deres store arbejdspres lider af sygdom og derfor ofte kun kan stille med 4 ud af 16 medarbejdere, hvilket også gør sig gældende andre steder?
2859601_0002.png
Det er derfor regeringens klare ambition, at en øget udbredelse af faste teams
skal bidrage til en ældrepleje af høj kvalitet og øget kontinuitet.
Med ældrereformen afsættes 376,1 mio. kr. i 2024 til udbredelse af faste
teams, som skal være med til at understøtte udbredelsen og omstillingen i
kommunerne og hos private leverandører til at arbejde mere
sammenhængende og tværfagligt.
Med ældrereformen sker der en grundlæggende forandring af den måde
ældreplejen styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på. Det betyder bl.a.
at kommunerne skal bruge mindre tid på kontrol, dokumentation og skriftlighed,
og mere tid på plejen og omsorgen for de ældre. Derudover sikres et varigt
kvalitetsløft af ældreplejen på 1 mia. kr. årligt, som indfases frem mod 2027.
Disse midler afsættes udover de 19,0 mia. kr. årligt, der allerede er afsat til at
dække den demografiske udvikling som følge af regeringens 2030-plan. Dette
sikrer, at de 376,1 mio. kr., øremærket til faste teams, ikke står alene, men at
det samlede løft af økonomien i ældreplejen fremadrettet også kan understøtte
udviklingen af faste teams.
Med venlig hilsen
Mette Kierkgaard
Ældreminister
2