Det næste punkt på dagsordenen er:

17) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 130:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre retssikkerheden for erhvervslivet.

Af Mona Juul (KF) m.fl.

(Fremsættelse 28.02.2024).

Ordføreren for forslagsstillerne, fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti, ønsker at give en begrundelse for forslaget. Velkommen.

Tak for det, og tak for ordet. Når jeg går i gang med at læse et lovforslag, starter jeg med at læse det såkaldte forklæde, altså det der stykke papir med den korte beskrivelse af, hvad det egentlig handler om. Så napper jeg høringssvarene og derefter det såkaldte sammenfattende skema – I ved, der, hvor man lynhurtigt kan få et overblik over lovforslagets konsekvenser, når det handler om økonomi, implementering, administration, klima, miljø, natur og ikke mindst, om forslaget er i strid med de fem principper for implementering. Først derefter læser jeg så selve lovforslaget. Det er lidt ligesom, når man så de der gamle Columbokrimier, hvor man får mordet først, og så finder man ud af, hvad det egentlig var, der skete, efterfølgende. Det er en god måde at prøve at læse sig igennem det på. Men min pointe er, at overblikket i det sammenfattende skema ikke bare er en hjælp til at orientere sig. Det tvinger også ministeriet til at notere klart og tydeligt for læseren, altså os i særdeleshed, om lovforslaget f.eks. medfører massive økonomiske omkostninger for erhvervslivet. Det er jo en oplysning, der ellers nemt kan putte sig i mange lovforslag på flere hundrede sider. Det er en oplysning, som er afgørende at have med i vurderingen af lovforslaget.

På samme måde er det med virksomheders retssikkerhed, synes jeg, og alle andres retssikkerhed selvfølgelig. Men i det her beslutningsforslag har jeg taget udgangspunkt i erhvervslivets retssikkerhed, for det er her, jeg oftest ser det skrider. Det er derfor, Det Konservative Folkeparti i dag foreslår, at regeringen fremsætter et lovforslag, der sikrer, at alle lovforslag fremover skal indeholde en vurdering af lovforslagets konsekvenser for danske virksomheders retssikkerhed, herunder om lovforslaget kan indeholde muligt tab af retssikkerhed for erhvervslivet. Jeg glæder mig og ser rigtig meget frem til debatten.

Tak til ordføreren for forslagsstillerne.

Forhandlingen er hermed åbnet. Den første, der får ordet, er erhvervsministeren. Velkommen.

Tak for det, formand. Og tak til den konservative formand og ordfører for forslagsstillerne for motiveringen af forslaget. For regeringen er det er selvsagt vigtigt, at vores erhvervsregulering er både klar og håndterbar, så man som virksomhed kender de rammer og regler, man skal navigere efter. Retssikkerhed ligger derfor regeringen meget på sinde. Det gælder både i det lovforberedende arbejde, men også efter vedtagelse, hvor det, der eksempelvis hedder Erhvervslivets EU- og Regelforum kommer med anbefalinger til regeringen til, hvordan man kan gøre hverdagen lettere for virksomhederne. Det her såkaldte Erhvervslivets EU- og Regelforum er heller ikke ukendt for konservative ministre. Det er noget, vi har skabt i fællesskab.

Retssikkerheden ligger regeringen meget på sinde, og lad mig starte med at give endnu et eksempel på det. Med den nye bogføringslov automatiserer og digitaliserer vi virksomhedernes regnskabsprocesser. Det understøtter virksomhedernes regelefterlevelse, så de ikke skal bekymre sig om administrative bøvl, og det giver dem samtidig byrdelettelser og mere tid til kerneopgaven. Det handler om klar og håndterbar lovgivning, som giver retssikkerhed til virksomhederne. Det er en indsats, som der på tværs af regeringsskifter har været endog meget bred enighed om i Folketinget, fordi det er vigtigt også med retssikkerhed her.

Et andet eksempel er, at regeringen har lavet en EU-indsats for at få andre lande med på, at mængden af rapporteringer efter CSRD-standarderne skal reduceres markant, og det skal gøres mere datadrevet til gavn for virksomhederne og deres evne til og muligheder for at håndtere implementeringen af det her meget store lovforslag. Det er ikke særlig længe siden, at vi havde drøftelsen af lovforslaget i Folketinget. Jeg var glad for den brede opbakning til det, ikke mindst i forhold til indsatsen for at gøre det så simpelt, så gennemskueligt og så implementerbart som overhovedet muligt. Det handler også om, at vi med selv så store lovforslag finder sammen med hinanden i Folketinget med henblik på at styrke bl.a. retssikkerheden for virksomhederne.

Det er allerede sådan i dag, at lovforslag tydeligt skal beskrive de beføjelser, der tildeles myndighederne, og konsekvenserne af den tildeling. Beslutningsforslaget nævner aftalen om politisk håndtering af kompensation ved fremtidige epidemier, som jo i parentes bemærket også bygger på en bred aftale, også med opbakning fra Det Konservative Folkeparti selv. Ligeledes nævner man i beslutningsforslaget lovforslag 121 om ændring af konkurrenceloven. Det har vi lige haft til anden behandling her i Folketingssalen i dag, og også i den sammenhæng fandt vi jo rent faktisk sammen om en tilretning, som kunne være med til at styrke retssikkerheden og håndtere de bekymringer, som har været om lovforslaget.

Derudover har regeringen som sagt allerede et stort fokus på retssikkerhed i forbindelse med lovforslag, bl.a. at vurdere lovforslag i forhold til grundloven, EU-retten, den europæiske menneskerettighedskonvention og centrale tværgående love, herunder ikke mindst forvaltningsloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter. Og derudover er der en omfattende dialog, kan man rolig sige, på erhvervsområdet, når det handler om udmøntning af lovforslag, med erhvervsorganisationerne og virksomhederne; der er en omfattende høring; og følger man lidt med i høringsnotater på vores område, vil man se, at der er en ret stor enighed om at gøre, hvad vi kan, for at sikre, at lovforslagene på vores område implementeres bedst muligt og dermed jo også med størst mulig retssikkerhed for virksomhederne.

Jeg kan selvfølgelig kun udtale mig på regeringens vegne, men jeg kan sige, at vi vil fortsætte med at fremsætte lovforslag af høj kvalitet, hvor det er tydeligt at læse forslagets indhold og selvfølgelig også konsekvenserne af forslaget. Vi vil også fortsætte med at holde fokus på danske virksomheders retssikkerhed i forbindelse med planlægningen og udarbejdelsen af lovforslag.

Jeg kan altså ikke se, at der er behov for et specifikt afsnit om virksomhedernes retssikkerhed i samtlige lovforslag i fremtiden. Der skal, som jeg var inde på før, allerede stå, i hvilket omfang konsekvenserne eksempelvis på det retssikkerhedsmæssige område er relevante for det pågældende forslag. Det vil efter regeringens opfattelse være et meget formelt krav, der ikke bringer mere værdi for virksomhederne. Det, der skaber mere værdi for virksomhederne, er regeringens og også Folketingets brede fokus på enkle regler og at skabe så enkle regler som overhovedet muligt og ikke mindst, tror jeg, at sikre en simpel, digital og automatiseret indberetning af forskellige oplysninger. Det var det, jeg nævnte før, at vi arbejder med.

Jeg er glad for den brede opbakning til den politiske aftale om kompensation ved fremtidige pandemier samt L 121 om ændring af konkurrenceloven, som jo altså som sagt blev andenbehandlet tidligere her i dag, hvor forslaget jo blev mødt med bred opbakning, og det vil skabe nye og nødvendige værktøjer for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fremover. Der har vi haft diskussioner, som har gjort, at forslaget har fundet – efter regeringens opfattelse og, kan jeg konstatere, også efter et bredt flertal i Folketingets opfattelse – den rigtige balance og dermed også balance, når det handler om retssikkerhed.

De her værktøjer har vi ikke bare kigget på hvordan bliver anvendt i Danmark, vi har også kigget uden for landets grænser og har kunnet se, at de også har været effektive i andre europæiske lande, i Tyskland, Island og Storbritannien, hvor særlig Storbritannien jo er nået langt på de her områder, og hvor man har gjort det lettere for kunderne eksempelvis at bruge de her værktøjer til at skifte mellem banker, og det er som sagt de værktøjer, vi tager fat på nu. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det sker ud fra et ønske om at sikre, at lovgivningen er så præcis som overhovedet muligt, ikke mindst ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn til vores erhvervsliv.

Så på den baggrund vil jeg sige, at jeg ikke håber, det kommer som nogen overraskelse, at regeringen ikke mener, at retssikkerhed fremmes, ved at vi udvider et skema i lovforslag med et enkelt punkt. Det handler i høj grad lige nu om at gøre det her, som vi har gjort på lange stræk i fællesskab, og som har handlet om, at lovgivning skal være præcis, gennemskuelig og implementerbar for virksomhederne. Det er det, der er den mest effektive måde at fremme retssikkerheden på. Så regeringen kan ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak til erhvervsministeren. Der er et par korte bemærkninger. Den første er til fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg tror bestemt, vi deler holdningen om, at vi skal sørge for at have så høj kvalitet i lovgivningen og lovteksterne som overhovedet muligt. Men jeg noterer mig bare, at f.eks. Justitia i 2022 lavede en analyse, der viser, at adgang til tvangsindgreb uden retskendelse er steget 53 pct. på 19 år. Det synes jeg er en alarm, og jeg synes, det er en vigtig alarm, og derfor tænker jeg også, at erhvervsministeren har behov for, når sådan nogle undersøgelser kommer frem, ligesom at sige: Er der noget, vi kunne gøre bedre her?

Jeg er jo egentlig fuldstændig ligeglad med, om det er et skema eller et kryds et andet sted eller en overskrift, der bliver streget ind. Jeg vil som en af dem, der skal være med til i det parlamentariske arbejde at finde ud af, hvad der vender op og ned,bare rigtig gerne have, at det står klart og tydeligt: Er det her noget, der sikrer dansk erhvervslivs retssikkerhed, eller er det noget, der går i den forkerte retning? Synes ministeren ikke, at det kunne være en god idé, at vi på en eller anden måde kiggede på det?

Ministeren.

Jamen det gør vi jo allerede. Altså, vi er jo meget grundige i vores vurdering af lovforslagene. Vi har en hel række grundlæggende lovgivninger, som man vurderer lovforslagene op på, og der er en omfattende høringsproces. I forhold til den pågældende lov, som spørgeren spørger til, altså forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb, var jeg selv, dengang jeg var retsordfører for mange, mange år siden, med til at lave den med fru Birthe Rønn Hornbech, og der gjorde vi meget ud af, kan jeg roligt sige, lige nøjagtig erhvervslivets retssikkerhed i den her sammenhæng. Så jeg mener bestemt, at vi er på rette vej. Skal vi holde mere øje? Ja, det skal vi. Det skal vi eksempelvis som følge af den EU-lovgivning, der kommer, og der har vi jo eksempelvis etableret et EU- og regelforum på tværs af regeringsskiftet sammen, som hjælper os med at holde øje med, hvordan vi eksempelvis implementerer EU-lovgivning retsikkerhedsmæssigt korrekt. Så vi er på rette spor.

Tak. Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Men det er vi jo ikke, hvis man på 19 år kan se en stigning i tab af retssikkerhed på ét felt på 53 pct. Så er vi jo ikke på rette spor. Altså, hvis ministeren holder fast i det, vil det sige, at vi er helt okay, alt er godt, vi mister ikke nogen retssikkerhed for danske virksomheder, lovgivningen er helt fin, der er slet ikke grund til på nogen som helst måde at arbejde yderligere med retssikkerhed i dansk lovgivning, når det handler om erhvervslivet?

Ministeren.

Det er på ingen måde det, jeg siger. Tværtimod siger jeg, at vi er meget opmærksomme på det, vi skal hele tiden være opmærksomme på det. Det, jeg bare ikke tror, er, at ved at tilføje en linje til et skema bliver verden meget bedre. Det verden bliver bedre af, når det handler om erhvervslivets retssikkerhed, er et klart fokus på, hvad det er for noget lovgivning, vi laver, at vi sikrer, den kan implenteres, at den er gennemskuelig og anvendelig, og ikke mindst at vi har en meget, meget tæt dialog med erhvervslivet. Det har vi i en omfattende høring, og det har vi også i et meget, tror jeg, særligt dansk EU- og regelforum, hvor erhvervslivet sidder med og er med til at komme med forslag til, hvordan man også kan forbedre implenteringen af EU-lovgivning eksempelvis, og hvordan man kan gøre den mere retssikkerhedsmæssig rigtig.

Tak. Så er det hr. Kim Edberg Andersen, Danmarksdemokraterne.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg synes jo, det er dejligt. Jeg får virkelig indtryk af, at ministeren mener, at retssikkerhed er vigtigt. Ministeren siger, at de undersøger det hver eneste gang. De har plenum med stort set hele erhvervslivet, og de sørger for, du ved, at retssikkerheden er noget, der spiller. Så er det bare, jeg ikke kan forstå, hvorfor man ikke bare kan skrive det ind i et skema i lovforslaget, hvis det er nu alligevel er undersøgt hver eneste gang, hvilke implikationer det har for et lovforslag. Og ministeren har lige sagt: Vi har styr på det hver eneste gang. Jeg tror på, at ministeren mener, at der skal være styr på det, men når nu der er styr på det, hvorfor er det så, man ikke vil dele det med folketingsmedlemmerne? Nogle folketingsmedlemmer er medlemmer af store partier, men jeg har jo siddet i en uheldig situation, hvor jeg ligesom har skullet læse måske 200 forslag på et år. Der er det jo en kæmpestor hjælp for mig som lovgiver at kunne lægge mig op ad alle de dygtige mennesker ovre i ministerens ministerium, som har undersøgt det, hvis de så bare lige skal skrive det til mig derinde og sige, at de har undersøgt det, og der ikke er noget tab af retssikkerhed. Vil ministeren ikke bare forklare mig, hvorfor det er så vanskeligt?

Ministeren.

Fordi det ikke giver merværdi. Og jeg tror, vi skal holde fokus på, hvad det er, der giver merværdi her. Jeg tror ikke på, at hvis man bare laver en enkelt ekstra nummer i et skema giver det merværdi. Det, der giver merværdi, er som sagt ikke mindst at have en tæt og løbende kontakt med erhvervslivet. Det er det, vi har, og det er noget, vi i øvrigt har skabt på tværs af regeringsskiftet. Og der er, tror jeg – også hvis man kigger uden for landets grænser – måske en særlig dansk ordning her, som er med til at sikre, at erhvervslivet er helt tæt på og dermed med til at påpege det, hvis der er problemer. Og ser man på det – og det ved jeg i hvert fald af de regeringsbærende partier gør – er det endog meget sjældent, at man afviser nogen af de forslag, som kommer fra de her fora.

Spørgeren for anden korte bemærkning.

Jeg er klar over, at det nok ikke har merværdi, hvis man sidder i et ministerium og man skal til at underholde folketingsmedlemmer med, at de rent faktisk bliver sat ind i, at man gør noget, som vil mindske retssikkerheden. Jeg bliver nødt til at anholde den præmis med, at det ikke giver merværdi, for det, forslaget går ud på, er jo, at i lovforslag skal ministeren bare dele den viden, som ministeriet har, med os og sige: Vi har taget stilling til, om retssikkerheden bliver presset. Og så giver det jo merværdi, for vi skal lige huske på, at et lovforslag jo kun er et forslag, indtil det har været igennem alle os, der har brug for den information, som giver merværdi for os som lovgivere. Der tror jeg altså at ministeren misforstår, hvordan det fungerer med et lovforslag. Det er altså først en lov – og så kan han snakke om merværdi – når den er vedtaget herinde.

Ministeren.

Jamen det er en gentagelse af mit tidligere svar. Jeg tror på, at det, der er det vigtige her, er 1) at vi har en tæt dialog med erhvervslivet, og det har vi også i udformningen og forberedelsen af lovgivningen, og 2) at vi, når lovforslaget, eksempelvis EU-lovgivning, kommer til Danmark, jo gennemgår det ud fra grundloven, lov om forvaltningens indgreb og menneskerettighedskonventionen. Alle de her lovgivninger har en tæt og omfattende høring med erhvervslivet, og på den måde er vi sikre på, at vi er, vil jeg sige, kommet godt rundt i hjørnerne, i forhold til hvor usikkerhederne i de her lovforslag kan være.

Tak. Så er det hr. Peter Kofod, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Ofte, når man sidder hernede i Folketingssalen og lytter til debatter, er det jo forskelligt, hvad folk ønsker, og at der er uenigheder. Men i den her debat hører jeg sådan set ikke, at der er uenigheder. Regeringen vil noget godt for vores erhvervsliv, og det vil forslagsstillerne også, går jeg ud fra, og det vil vi også i Dansk Folkeparti. Så vi diskuterer ikke noget, vi er uenige om. Jeg kan ikke forstå med det store arbejde, som regeringen allerede gør, når man laver lovforslag – for det er jo et grundigt, stort maskineri, man sætter i gang, før sådan et lovforslag lander til behandling her i Folketingssalen, og inden det kan vedtages – hvorfor man ikke bare føjer sig for De Konservative her og så siger, at man, når man alligevel laver alt arbejdet, lige kunne vinge det sidste ben af, så også De Konservative kan være glade? Jeg ser egentlig ikke, at der er nogen stor sådan modstrid eller modsatrettede interesser i det her, eller at det skulle være enormt omkostningsfuldt for regeringen at gøre det. Så jeg kan egentlig ikke forstå, minister, hvad regeringen har ud af sige nej til det her forslag. For for mig at se er det et ret uskyldigt forslag med en god intention. Så det er jo nærmest ren win-win, hvis vi accepterer det.

Ministeren.

Ja, det kan måske være meget rigtigt, men virkeligheden er den, at det arbejde allerede er gjort. Det står i det lovforslag, som man læser, og som erhvervslivet læser, og som de læner sig op ad. Det står der allerede. Og det er jo sådan, at vi i andre sammenhænge har diskussioner om, at vi skal holde det så let og gennemskueligt og så lidt komplekst som overhovedet muligt, og derfor er der ingen grund til at lave dobbeltarbejde her. Det står der allerede, og vi gør arbejdet i forvejen, og hvis der er udfordringer, lytter vi til erhvervslivet, og ganske ofte finder vi en vej ud af nogle af de problemer, der er.

Det er klart, der kan være uenigheder. Det er der mellem regeringen og erhvervslivet. Selvfølgelig er der det. Men når man kigger på den lovgivning, vi gennemfører, f.eks. EU-lovgivning, er der jo et meget bredt flertal i Folketinget, som har fundet veje til at sikre, at vi får implementeret selv meget tung EU-lovgivning på en måde, så Danmark bruger det til en konkurrencefordel og dermed jo altså ikke bliver forhindret i anvendelsen af det, eksempelvis hvis der er retssikkerhedsmæssige bekymringer om udmøntningen af det.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Malte Larsen fra Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak. Beslutningsforslag nr. B 130 går ud på at pålægge regeringen at lave en lovændring, så alle lovforslag fremover skal indholde et specifikt afsnit om konsekvensvurdering af danske virksomheders retssikkerhed. I Socialdemokratiet er vi enige med ministeren i vigtigheden af, at erhvervsregulering er klar og håndterbar. Forudsigelighed og gennemskuelighed i vores lovgivning og fraværet af korruption i administrationen, er nogle af de kerneelementer, som allerede i dag gør, at Danmark er et rigtig godt land at drive virksomhed i med en høj grad af retssikkerhed.

Som ministeren var inde på, udarbejdes lovforslag allerede i dag, så der tages hensyn til grundloven, EU-retten, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og centrale tværgående love, herunder forvaltningsloven og lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Forslagsstillerne peger selv på bl.a. epidemiloven og konkurrenceloven. Det er jo tydeligt, at forslagsstillerne sagtens har kun dannet sig en holdning til konsekvenserne ved de vedtagne love uden et specifikt afsnit om erhvervslivets retssikkerhed. At man så ikke er enige lovens indhold er jo en anden sag, men den fornødne information synes da at have været tilgængelig.

Socialdemokratiet mener altså, at konsekvenserne af et lovforslag allerede er beskrevet i det almindelige lovforberedende arbejde, uden at der nødvendigvis er behov for et specifikt afsnit herom. Derfor støtter vi ikke beslutningsforslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm fra Venstre. Værsgo.

Tak for ordet, og tak til Konservative for at rejse en relevant problemstilling. I Venstre har vi altid kæmpet utrolig meget for retssikkerheden for både borgere og erhvervslivet. Retssikkerhed er et helt grundlæggende princip, vi synes er utrolig vigtigt, og derfor har vi jo også, dengang vi havde skatteministerposten, lavet et fire retssikkerhedspakker på skatteområdet, og under coronakrisen kæmpede vi også hårdt for retssikkerhed for erhvervslivet og muligheden for at få kompensation. Så der er ingen tvivl om, at retssikkerhed ligger Venstres hjerte meget nær.

Men jeg må sige, at jeg ikke synes, at det her beslutningsforslag løser udfordringerne med retssikkerheden, for forslaget går ud på, at i alle lovforslag skal betydningen i forhold til retssikkerhed tydeligt fremgå. Men det betyder jo ikke noget, i forhold til hvad der bliver vedtaget Folketingssalen. Det ændrer jo ikke på, hvad folk stemmer her i Folketingssalen. Det betyder jo heller ikke noget, i forhold til hvad vi kan foreslå af ændringer. I virkeligheden er det, som er det allerallervigtigste, hvordan vi varetager vores hverv som folketingsmedlemmer. Altså at vi er grundige vores arbejde, at vi er opmærksomme på, hvad der foregår i lovforslagene.

Jeg mener med min baggrund med snart 17 år som parlamentariker, at noget af det allervigtigste for retssikkerheden i et samfund som det danske er høringsprocesserne. For i høringsprocesserne får alle mulighed for at komme med deres svar på, hvad de synes er problemerne. Det er her, vi kan læse os til alt det, som vi ikke ellers kan læse os til. Det kan man ikke bare skrive i bemærkningerne til et lovforslag. Det er noget, man er nødt til at læse sig til i høringssvarene og i høringsnotatet, og derfor så mener jeg, at der, hvor vi har ansvaret, er at sætte os ind i, hvad det egentlig er for nogle ting, et forslag rører ved, også i erhvervslivet og blandt borgerne.

Det mener jeg ikke vi kan løse bare ved en rubrik i et lovforslag. Folketingsmedlemmer har også et ansvar for at tage deres hverv alvorligt og spørge ind til de forskellige ting i lovforslagene. Der kan man jo også stille spørgsmål om, hvordan noget fungerer i forhold til retssikkerheden. Det har jeg selv ofte gjort, og jeg vil kraftigt anbefale alle parlamentarikere at være opmærksom på de muligheder, man har for at påtage sit erhverv og løfte den opgave, man også har i forhold til retssikkerheden.

Hvis jeg skal sige det lidt hårdt, og det er kærligt ment, så er det ikke nødvendigvis en løsning, at der bliver pixielæsning i, hvordan noget påvirker retssikkerheden. Der skal et meget mere grundigt folketingsarbejde til. Vi skal forstå de høringssvar, der er, rejse spørgsmål i udvalgene, og nogle gange er det også godt at lave høringer eller andre ting, som kan have fokus på, hvilken betydning det har for retssikkerheden. Så bliver vi alle sammen klogere, og det synes jeg er en rigtig positiv ting, og det mener jeg er en del af det, der er opgaven for os, når vi har udvalgsbehandlingen af lovforslag. Så efter min mening bærer vi selv ansvaret for retssikkerheden.

Jeg vil også sige, at hvad har det så af betydning og putte en ekstra rubrik ind i lovforslagene? Det giver bureaukrati. Jeg har også hørt andre forslag om, om man kan tilføje flere rubrikker i lovforslagene, og det kunne vi jo blive ved med i det uendelig, for vi har alle sammen nogle ting, vi synes er utrolig vigtige. Men grundlæggende er det vores ansvar at sætte os ind i det, og vi får alle oplysningerne, når vi laver lovbehandling.

På den baggrund skal jeg sige, at Venstre ikke kan støtte forslaget, og jeg skal hilse fra Moderaterne, som ikke har mulighed for at være her, og sige, at Moderaterne heller ikke kan støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er nogle korte bemærkninger, og den første er til fru Mona Juul, Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg synes ikke, det lød særlig kærligt ment, må jeg sige, og jeg er faktisk en lillebitte smule forundret. Altså, hvad er det så, vi skal med det der skema, hvis vi ikke vil have oplysninger om økonomi, implementering, administration, klima, miljø og natur? Hvorfor er det, at det her beslutningsforslag bliver devalueret til, at det skal være skema, hvor der skal være et kryds? Det kommer til at lyde, som om at ordføreren mener, at det er, fordi der er nogle af os, der ikke gider læse hele lovteksten eller forstå det eller læse høringssvar og anerkende, at det er erhvervslivet, man spørger til råds osv.

Det er da mageløst, for det er da klart, at det her beslutningsforslag da ingenting løser i forhold til retssikkerhed. Jeg må bare konstatere, at med de ting, der er sket på 19 år, har vi et tab af retssikkerhed for dansk erhvervsliv, og der ønsker jeg at påpege i hvert enkelt lovforslag fra Erhvervsministeriets side, om der er et tab, eller om der ikke er. For så har vi jo i hvert fald ministeriets ord for, om noget går den ene eller den anden vej. Det forstår jeg simpelt hen ikke hvordan Venstre på nogen som helst måde kan være imod. For det er trods alt en start.

Ordføreren.

I Venstre er vi store tilhængere af retssikkerheden, og jeg synes, vi altid skal være opmærksomme på retssikkerheden. Det var heller ikke for at påstå, at ordføreren ikke sætter sig ind i lovforslagene, for jeg ved, at det er en grundig ordfører, vi har at gøre med, så det var ikke sådan ment. Men jeg mener bare ikke, at man kun kan reducere det til en rubrik. Det er så meget mere, og der er så meget grundigt arbejde i at sætte sig ind i, hvilken betydning det har. Vi har jo lavet masser af høringer om retssikkerhed, og det synes jeg er utrolig vigtigt Jeg synes, det er utrolig vigtigt at have fokus på retssikkerheden. Jeg mener bare ikke, det her løser det, og jeg mener, at det giver øget bureaukrati.

Jeg brænder rigtig meget for retssikkerheden, men jeg brænder også for landdistrikterne og alle mulige andre ting, og skal vi lave rubrikker for det hele, så bliver det jo bare en lang liste. Der vil jeg foretrække, at man så i stedet for stiller et spørgsmål i udvalget om, hvilken betydning noget har for retssikkerheden, når det er relevant, for det er det ikke nødvendigvis ved alle lovforslag.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Jeg stiller gerne et spørgsmål hver evig eneste gang der fremadrettet er et lovforslag her, men det tror jeg ærlig talt der kommer mere bureaukrati ud af. Jeg er fuldstændig ligeglad med, om det er et kryds i et skema, eller hvordan vi gør det.

Jeg har to spørgsmål, og det ene er: Med den holdning, der er til at oplyse om retssikkerhed, mener ordføreren så, at det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi skriver i det skema i forhold til klima og miljø osv.? Det andet spørgsmål er: Ignorerer ordfører fuldstændig den negative udvikling, der er i forhold til retssikkerhed, som jeg jo lige har listet op, og som Justitia har dokumenteret?

Ordføreren.

Jeg synes bestemt, jeg anerkender, at der skal være fokus på retssikkerheden; det siger jeg jo hele tiden at vi skal, altså have fokus på retssikkerheden, og jeg vil gerne følge det til dørs med grundigt arbejde. Men selv om vi skriver det i lovforslagene, vil det jo ikke ændre på den udvikling, der har været. Vi er nødt til at have fokus på, hvad vi kan gøre fremadrettet for at styrke retssikkerheden, og det ser jeg rigtig gerne på. Det kan jo ikke løse den bagudrettede del af udfordringen. Nu ved jeg ikke, om jeg kan huske alle spørgsmålene, beklager meget.

Tiden er også gået, så det når ordføreren ikke. Den næste spørger er fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det kan jo være, at ordføreren så får mulighed for at fortsætte med rent faktisk at svare på fru Mona Juuls spørgsmål. Jeg bad egentlig om ordet, fordi jeg godt ville give ordføreren en chance for lige at sige, at det måske lige var lidt stram sagt, hvad der kunne lyde som en anklage om, at fru Mona Juul eller andre faktisk ikke satte sig ind i de lovforslag, der rent faktisk kører igennem salen her. Vi er jo alle sammen interesseret i at sætte os ind i de lovforslag, vi læser alle sammen op, vi sidder alle sammen og læser høringssvarene, og vi sidder alle sammen og sætter os ind i, hvad det drejer sig om. Jeg synes faktisk, det lød en lille smule, som om man mente, at fru Mona Juul bare havde fremsat det her beslutningsforslag for at slippe for at gøre det arbejde. Det vil jeg bare sige i hvert fald slet ikke er den opfattelse, jeg har af ordføreren for forslagsstillerne.

Ordføreren.

Jeg tror, at jeg lige netop har sagt, at det mistænker jeg ikke ordføreren for. Men jeg mener bare stadig væk, at det er en udfordring, hvis ikke man får det læst grundigt, og det, jeg mener kan løse det, er at læse det hele grundigt og møde op til udvalgsmøder, når f.eks. forskellige deputationer kommer ind og fortæller om retssikkerheden. Der er det jo væsentligt, at man er til stede og lytter til de problemer, der bliver fremført. Så jeg synes da, det er vigtigt, at man udfylder hele rollen, og at man har fokus på at være opmærksom på alle de problemstillinger, der er i behandlingen af lovforslag.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Kim Edberg Andersen fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg er blevet kaldt mange ting fra talerstolen, men jeg er alligevel aldrig blevet skudt i skoene, at jeg som udgangspunkt er enten for dum eller for doven til at gide at læse noget og passe mit arbejde. Nu har jeg selvfølgelig heller ikke kun levet af politik – jeg har også været ude i private virksomheder, hvor man jo ikke bare kan slippe af sted med bare at være for dum og for doven, så jeg har tilladt mig at passe mine ting.

Jeg er alligevel noget imponeret over, at Venstre vælger så arrogant en måde at gå til det her på, for virkeligheden er jo dybest set, at vi har en regering, som siger: Vi har undersøgt det hele, vi har styr på alle rubrikkerne – det eneste, vi ikke gider, er at fortælle det til folketingspolitikerne. Det er jo dybest det, regeringen siger. Ministerier har tusindvis af mennesker til at hjælpe sig, hvis de nu skulle være for dumme, for dovne eller for ordblinde eller noget, som vi andre tilsyneladende er, når vi ikke er kloge nok til at være i regering, men alligevel har man ikke selvindsigten til at sige, at dem, der har mest og magt, skal være mest ydmyge. Og dem, der har mest magt, er nu engang dem, der har talt til 90 og sat sig i ministerbilerne. Jeg synes, man mangler enormt meget ydmyghed over for selve processen og demokratiet, når man ikke engang gider gøre noget så simpelt som at sætte et kryds – det var rigeligt at gøre det, fik jeg at vide – i noget, hvor man allerede har lavet arbejdet.

Det her var jo ikke den tale, jeg havde forberedt, da jeg kom ind, men selv om jeg godt kan leve med at blive kaldt doven – for man bliver vel ikke så tyk, hvis man løber hele tiden – så synes jeg nu, jeg er god til at passe mine ting, og så synes jeg måske, det er lige vildt nok at få sådan noget at vide, når man som ordfører har holdt omkring 250 ordførertaler på halvandet år. Jeg synes, jeg har budt ind.

Jeg bliver bare nødt til at sige, at når det går hurtigt – og det gør det nogle gange, for sjovt nok får vi det hele i pakker herinde – så er de skemaer en kæmpe hjælp. Jeg har som udgangspunkt tillid til ministre og embedsfolk, så jeg føler mig rigtig tryg ved det, når de skriver, at noget ikke har nogen indvirkning på stat, amter og kommuner, så hvorfor ikke sætte et kryds ved, at det her ikke har nogen indvirkning på retssikkerheden for virksomhederne? Det er jo super nemt, medmindre man har noget at skjule.

Hvis vi skal til at skyde, så lad os da skyde. Vi så jo under corona, at der var nogle eksempler, hvor en regering som en tyv i natten fjernede noget retssikkerhed i forhold til erstatning ved tab med de indgreb, der blev lavet herindefra, og hvor alle de her toptunede politikere læste det hele til bunds. De fjernede retssikkerheden med et pennestrøg. Der var åbenbart også nogle herinde, der var for dumme, for dovne eller for ordblinde dengang.

Det, jeg siger, er, at jeg synes, at man skal holde sig for god til det der. Jeg synes, at mine kollegaer gør det godt, og jeg ved, at nogle af dem er ordblinde og kæmper sig igennem tingene herinde. Vi er her for at repræsentere helt almindelige danskere; vi er her ikke for at repræsentere folk, der har høje længerevarende uddannelser, som er født og opvokset i et ungdomsparti og kan tingene ud og ind. Vi er her som almindelige mennesker, der læner os op ad den viden, som ministre og embedsfolk giver os. Og jeg synes, at det her forslag om at inkludere en vurdering af retssikkerheden er det mest logiske forslag, vi har hørt længe. Retssikkerheden er da lige så vigtig som grøn omstilling, eller hvorvidt noget strider mod noget ude i kommunerne. Selvfølgelig er det dét.

Danmarksdemokraterne kommer med stor glæde til at stemme for Mona Juuls forslag, og jeg kan garantere Mona Juul, at hvis hun bare lige gider minde mig om det, hver eneste gang der skal behandles et lovforslag herinde, så skriver vi bare vores spørgsmål ned lige inden behandlingen, og så stiller vi os op og bruger 3 minutter begge to ved hvert eneste lovforslag, og så får vi svaret fra ministeren fra talerstolen. Så er han fri for at sætte det kryds. Og vores ministre er jo rare mennesker, så de har nok også tid til at bruge de ti minutter på at svare, hver eneste gang et lovforslag bliver behandlet. Det synes jeg vi skulle gøre, fru Mona Juul.

Danmarksdemokraterne kommer i hvert fald til at støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Lisbeth Bech-Nielsen fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak til fru Mona Juul og Konservative for det her beslutningsforslag. I bemærkningerne til beslutningsforslaget bliver der jo bl.a. refereret til en undersøgelse fra Justitia, som jeg også selv har læst med interesse; det er jo meget, meget dygtige folk i Justitia, så de er altid værd at lytte til, når det handler om retssikkerhed i Danmark.

Nogle af bemærkningerne, de mere politiske bemærkninger, omkring coronatiden er jeg måske ikke en til en enig i, men det skal ikke afholde mig fra på lange stræk at være enig med fru Mona Juul i, at retssikkerhed gælder alle, at det også gælder erhvervslivet, og at der også blev begået fejl i coronatiden. Jeg tror ikke, at det kunne være undgået, at der blev begået fejl, men det betyder jo ikke, at vi behøver at begå dem igen. Og for mennesker, som måske har startet deres egen virksomhed eller har en mindre familievirksomhed, koster det jo hjerteblod at se den virksomhed eventuelt gå til grunde på grund af udefrakommende omstændigheder.

Vi i SF er positive over for Konservatives forslag. Jeg vil dog godt komme med en slags reprimande, eller hvad man skal sige. Jeg har flere gange fra talerstolen her revset, at jeg ikke synes, at skemaet bliver mødt med den respekt, det egentlig burde. Jeg synes alt for ofte, at man i skemaet bare kan se en lang kolonne af nej konsekvenser af det ene eller det andet, selv om man tydeligvis kan se, at det her selvfølgelig har økonomiske konsekvenser, f.eks. for virksomhederne, og det er måske også i orden, men i det mindste skal det jo stå der, eller at det selvfølgelig har konsekvenser for et eller andet andet. Og det synes jeg simpelt hen ikke er i orden, for som den tidligere ordfører fra Danmarksdemokraterne jo også var inde på, så er det her skema så vigtigt i vores arbejde, specielt i forhold til at alle typer mennesker skal kunne være repræsenteret i Folketinget, og i forhold til at det lovstof, vi behandler, nærmest bare bliver længere og længere og mere komplekst.

Så skemaet er rigtig vigtigt, og jeg synes ikke, at det bliver håndteret med den respekt, og jeg synes tit, at det på ingen måder er retvisende. Og det synes jeg faktisk ret problematisk, når det, der står i et lovforslag, simpelt hen ikke er retvisende. Der er mange eksempler på, at det, der står i det, simpelt hen er forkert. Jeg kan jo godt regne ud, for sådan er det jo med mange ting for tiden, at det her beslutningsforslag nok ikke kommer til at få flertal, og derfor vil jeg bare sige, at hvis fru Mona Juul er interesseret i det, så vil vi i SF gerne indgå i en beretning om det og måske også være med til at komme ind på flere ting om de her konsekvensskemaer, altså hvordan de kunne håndteres, og hvordan vi får dem til at være mere retvisende, så vi kan bruge dem endnu bedre.

Jeg har en lille måske drillende bemærkning. For 2 år siden var der et beslutningsforslag, der bestod af tre dele, og en af de tre dele var, at dataetiske konsekvenser skulle indgå i det her skema. Og den daværende konservative ordfører, som godt nok ikke er medlem af partiet længere, sagde så, at det kunne Konservative ikke støtte, fordi der ikke var fremsat finansiering til det. Jeg tror ikke, det betyder alverden, for forhåbentlig skal man jo allerede vurdere, om der er dataetiske problemstillinger ved en lovgivning, eller om der er retssikkerhedsmæssige problemer for virksomhederne. Så det simpelt hen at sætte det ind i et skema kan jeg ikke se skulle betyde de store administrative omkostninger. Og derfor synes jeg heller ikke, det gør noget, at der ikke er afsat finansiering her, ligesom jeg også synes, at det var en fjollet afvisning dengang.

Grundlæggende vil jeg gerne rose fru Mona Juuls arbejde for erhvervslivets retssikkerhed. Retssikkerhed gælder alle. Nogle gange tror folk, at hvis man er socialist, går man ikke op i virksomheders retssikkerhed. Retssikkerhed gælder alle, og det gælder også individer under en pandemi, og det kunne man måske også tænke ind i sådan en diskussion om det her skema. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Lars-Christian Brask fra Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for ordet, formand. Retssikkerhed er jo ligesom grundlaget for enhver retsstat, og det tror jeg ikke der er nogen i den her sal der ikke støtter og understøtter. Så at en vurdering i det sammenfattende skema indføres netop omkring det, støtter vi jo naturligvis.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til fru Victoria Velasquez, Enhedslisten. Værsgo.

Nu må vi se, om stemmen kan trænge igennem mikrofonen her. Tak for ordet, og tak for forslaget, der ønsker at øge retssikkerheden for erhvervslivet. I Enhedslisten er vi meget optaget af retssikkerhed både for borgere og virksomheder. Det er fundamentet for at leve i en retsstat, at man har retssikkerhed. Det er fuldstændig afgørende. Derfor er vi også sådan set enige i intentionerne bag beslutningsforslaget.

Det giver jo god mening, at man kigger på et lovforslag og lige vurderer, om det har utilsigtede konsekvenser på andre måder end dem, man direkte behandler. Det gør vi også på flere områder i dag. Lovforslaget skal vurderes i forhold til ligestilling, det skal vurderes i forhold til menneskerettigheder, og det synes vi er ganske fornuftigt. At det så er lidt tilfældigt, hvordan de her vurderinger foregår, alt afhængigt af hvilket ministerium og hvilken minister der er tale om, er i sig selv et problem, og det er der også flere andre, der har rejst her. Men det er egentlig ikke det, som beslutningsforslaget her vil adressere.

Jeg har så også nogle bemærkninger, i forhold til hvordan vi arbejder videre med de her ting. Lad mig komme med et eksempel. For en måned siden drøftede vi et beslutningsforslag herinde, som vi var flere partier om at fremsætte, bl.a. Enhedslisten, med det formål, at vi gerne så, at man vurderede alle lovforslag, i forhold til om de påvirker fattigdom i Danmark, særlig med fokus på børnefattigdom. Det synes vi selv er en god idé, ikke mindst med henblik på dem, der er dårligst stillet i vores samfund, eller dem, hvis fundamentale rettigheder oftest bliver krænket. Det er dem, som vi skal passe lidt bedre på, når vi vurderer, om et lovforslag eksempelvis er i strid med menneskerettighederne. Og det er det, som flere af de der dele handler om, altså også at fokusere på det.

Jeg ved ikke, om man vil kunne kalde dansk erhvervsliv for en udsat gruppe med særlige beskyttelsesbehov, eller rettere sagt tror jeg, at vi alle sammen godt kan være enige om, at dansk erhvervsliv overordnet set har det godt. Vi har så hver især flere forslag til, hvordan man kan gøre det bedre, men det er stadig absolut relevant at vurdere lovforslagets indvirkning, bestemt også på erhvervslivet.

I bemærkningerne til det her beslutningsforslag er der nævnt flere eksempler på en svækket retssikkerhed for danske virksomheder. Der nævnes eksempelvis en undersøgelse fra Justitia, som viser, hvor mange gange der de seneste år er blevet muliggjort tvangsindgreb over for virksomheder uden retskendelse. Om det konkret er en god eller dårlig ting afhænger jo af den politiske holdning, altså om man er for eller imod det, men selvfølgelig påvirker det erhvervslivet – det er jo ikke overraskende.

På samme måde har vi jo også haft et godt parløb omkring epidemilovgivning, i forhold til andre ting under corona, i forhold til konkurrencemyndighedernes kompetence og i forhold alle mulige andre steder, hvor man regulerer, hvornår man eksempelvis kan lave tvangsindgreb over for virksomheder. Og dér har man jo så med helt åbne øjne vedtaget de her ting.

Så for mig er det vigtigste, at vi sørger for, at vi har det de steder, hvor der også er nogle, som vi gerne vil beskytte os imod, men samtidig synes jeg, at der er noget i forhold til retssikkerheden, også i forhold til hvad det er for et samfund, vi gerne vil have, som gør, at det er så afgørende og fundamentalt. Det, jeg så synes kunne være et spændende udfald af det her beslutningsforslag – og nu er det blevet rejst fra f.eks. SF's side, om der skulle laves en beretning eller andet – kunne være måske at kigge lidt bredere i forhold til retssikkerheden for virksomheder, men også retssikkerheden for borgerne.

Vi mener, at det ville være godt, hvis vi generelt vurderede, om et lovforslag var skadeligt for retssikkerheden, uanset om der er tale om en virksomhed eller om en borger. Det er i hvert fald nogle overvejelser herfra. Og så håber jeg da, at De Konservative, når vi skal stemme om, hvorvidt vi skal kigge på det i forhold til fattigdom, ender med at stemme for – men det er selvfølgelig en anden debat end lige det her konkrete beslutningsforslag. Uagtet det ser vi frem til udvalgsarbejdet. Jeg synes, der er blevet givet flere forskellige gode inputs, og vores input herfra skulle være, om vi ikke skulle brede det lidt ud, så vi også har borgernes retssikkerhed med og ikke kun virksomhedernes.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre. Værsgo.

Tusind tak for det. Tak til Konservative for at fremsætte beslutningsforslaget og for debatten her i salen. I Radikale Venstre er vi også positivt stemt over for det her beslutningsforslag. Vi ønsker også at sikre virksomhedernes retssikkerhed. Og hvis vi eventuelt skulle sige, at vi stadig er villig til at vedtage et lovforslag, så skal vi gøre det med åbne øjne og tage de diskussioner, der er, og den konsekvens, som det vil have at vedtage lovforslaget.

Grunden til, at jeg siger, at vi er positive og ikke sådan bare jublende, er jo, at vi selvfølgelig har et øje for, hvor meget bureaukrati vi sætter i gang. Det synes jeg er på sin plads. Jeg synes dog faktisk, at jeg fik afkræftet den frygt i ministerens tale om, at det ikke ville være meget mere bureaukratisk. Så derfor er vi stadig væk positivt stemt. Vi er også åbne over for en beretning, hvis det skulle være der, det endte med, og så kunne noget af den her debat jo faktisk godt tyde på, at vi skulle have en lidt større debat om, hvad det er, de her skemaer skal indeholde, og hvordan de bliver udfyldt, så vi rent faktisk får de bedst mulige hjælpemidler til lige præcis at sætte os ind i det arbejde, som vi alle sammen har så meget lyst til kun at udføre på absolut bedste vis. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og vi går videre i ordførerrækken til hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det, formand. Jeg synes, det er et rigtig fint forslag, som De Konservative har fremsat her. Det er ikke sådan det mest revolutionerende i den her verden, men det behøver det jo heller ikke at være. Som jeg har forstået det, gør ministerierne i forvejen det her arbejde, så spørgsmålet er alene, om man vil tilføje en ekstra boks for at give en mulighed for hurtigere at kigge lovforslag igennem og gøre det mere gennemskueligt for folk, der måtte have interesse i at læse med. Det synes vi da egentlig er positivt, og det vil vi gerne kvittere for, så vi kan godt støtte det her forslag. Det skulle der ikke være noget kontroversielt i. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, fru Mona Juul, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for debatten. Tak for de positive tilkendegivelser. Tak for tilkendegivelser i det hele taget. Pixibogslæsningen tager vi lige en snak om med Venstres ordfører en anden dag. Det er klart, at når man fremsætter sådan et beslutningsforslag her, forestiller man sig jo ikke, at det bare skal handle om, om man skal sætte kryds i et skema eller ej. Der må jeg simpelt hen bare lige bede om en lillebitte smule mere. Hallo, det holder selvfølgelig ikke. Men jeg er oprigtig bekymret for retssikkerheden, og jeg er glad for, at Enhedslistens ordfører også nævner borgernes retssikkerhed.

Nu har jeg jo fremsat beslutningsforslaget i det erhvervspolitiske regi, fordi det er det, jeg har beskæftiget mig rigtig meget med, og fordi jeg i den periode, jeg selv har siddet i Folketinget, har kunnet se en negativ tendens. Det er jo ikke kun under corona, at vi så udfordringer med retssikkerheden. Det har vi set masser af andre gange. Jeg synes ovenikøbet, at nogle af de analyser, som der er blevet refereret til, bl.a. den her fra Justitia, klart og entydigt viser, at hvis vi vitterlig tager 19 år mere, er det nye 53 pct. reduktioner i retssikkerhed for danske virksomheder. Det kan vi da ikke leve med. Det kan vi da simpelt hen ikke leve med. For vi står jo altså med en række danske virksomheder, som vi er nødt til at støtte godt op om i forhold til udvikling og vækst og arbejdspladser. Det er jo den måde, man driver rigtig god erhvervspolitik på.

Jeg er som sagt oprigtig bekymret for mange af de retssikkerhedsmæssige perspektiver, vi ser. Vi må også sige: Med nogle af de seneste lovforslag, som erhvervsministeren har præsenteret for os, er det jo som udgangspunkt med mange konflikter fra start. Der synes jeg, at ministeren lige så godt kan starte med at sige: Her er der en udfordring. Og så kan vi have en politisk drøftelse af, om vi ønsker, at det skal gå i den ene eller den anden retning. Herfra skal det lyde klart og entydigt, at vi til enhver tid vil kæmpe for virksomhedernes retssikkerhed. Det er ikke i orden, at man bare uden retskendelse kan vade ind i en hvilken som helst virksomhed og påtvinge sig diverse oplysninger, som kan være konkurrenceforvridende i forhold til nogle af de virksomhedstyper, hvor det vil være virkelig, virkelig alvorligt.

Jeg synes, at vi ser mange bekymringer på det her område, og derfor kunne jeg virkelig godt tænke mig, at vi fulgte yderligere op på det. Og jeg tror, at jeg vil gå i tænkeboks om, hvordan vi kan arbejde videre med retssikkerhed. Jeg vil tage det positivt med mig i forhold til en beretning. Måske skulle det også være sådan, at vi skulle kigge på en høring på det her område. Det var jo sådan, at da vi skulle se på retssikkerheden i forbindelse med corona på bagkant, så vi i hvert fald en efter min mening knap så velvillig minister, og det kunne jo være, at det var nu, at vi så skulle se på, hvordan og hvorledes det egentlig hænger sammen. Har vi et problem? Har vi ikke et problem? Er der kommet nye, gode tal på det seneste, eller står vi stadig væk med en udfordring på retssikkerhedsområdet?

Jeg forstår ikke, at når vi er optaget af at holde øje med, om vi laver klimareduktioner med et lovforslag; om vi sikrer natur og miljø; om vi sikrer, at borgere, regioner, kommuner, stat og virksomheder ikke bliver pålagt økonomiske byrder i et eller andet massivt omfang; og hvad det nu ellers er vi følger op på; så har vi ikke også et særligt øje for retssikkerhed. Det må jeg sige. Det kunne jeg rigtig godt tænke mig.

Det blev ikke i den her omgang, i hvert fald ikke i første omgang. Men jeg giver ikke op på nogen som helst måde – aldrig! For retssikkerhed er helt grundlæggende det, vi er nødt til at sikre herinde fra Folketingets side. Det er der rigtig, rigtig mange borgere og virksomheder der er afhængige af at vi holder øje med, så det bliver vi selvfølgelig ved med. Så jeg glæder mig til at komme videre med det her beslutningsforslag. Og mon ikke også der kommer nogle andre? Tak for debatten.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.